Uge 44

 

Ergreifend neue Sinnesreize
Erfüllet Seelenklarheit,
Eingedenk vollzogner Geistgeburt,
Verwirrend sprossend Weltenwerden
Mit meines Denkens Schöpferwillen.

 

Idet jeg (be)griber nye sanseindtryk
i erindringen om en fuldbragt åndsfødsel
fylder sjælens klarhed den
forvirrende, spirende verdens tilblivelse
med min tænknings skabervilje.

Skabervilje i tænkningen! Ikke bare levende begreber, men skabende tænkning.

Hvorfra og hvordan?

Vi har lært at rette tænkningen mod behov, eller rettere mod tilfredsstillelse af behov. Tænkningen bliver dermed styret af behov og rettet mod at fremstille ting og sager, der kan tilfredsstille behov. Umådelige mængder af tænkning er anvendt til at konstruere stadig mere komplekse apparater, der kan betjene kroppen: mekanik, elektronik, kemi, logistik, finansvæsen.

Alt sammen systemer, der har til formål at bidrage til tilfredsstillelsen af hovedsageligt kroppens behov. Behov for sundhed, velvære, underholdning, tryghed, nærhed. Hvor stort behovet er, kan aflæses af varemængden og prisen. Det er efterspørgslen – behovet – der stimulerer nogle til at fremstille varen og udbyde den. Hvis andre kan fremstille den samme eller tilsvarende vare billigere vinder de i konkurrencen, der derfor skal være fri; dvs. vi skal lade behovene regulere hvad der fremstilles og forbruges. Det er det markeds­økono­mis­ke paradigme. Dermed kan alt tænkes ind i økonomiske rammer og vi ser udtryk som ’at kunne levere varen’ o.l. blive anvendt på stadig flere områder udenfor den rene varefremstilling: Obama har ikke været helt så leveringsdygtig som han lovede! Operasangeren leverede varen! Osv.

Tænkningen er trådt i markedsøkonomiens tjeneste. Og godt for den: Vi har opnået en hidtil uset levestandard, og selv om vi gerne kan undvære at den stiger yderligere, oplever vi ingen trang til at laden den falde – levestandarden.