Uge 37

Zu tragen Geisteslicht in Weltenwinternacht
Erstrebet selig meines Herzens Trieb,
Daß leuchtend Seelenkeime
In Weltengründen wurzeln,
Und Gotteswort im Sinnesdunkel
Verklärend alles Sein durchtönt.
 

 

At bære åndslyset i verdens vinternat
tilstræber mit hjerte med fryd,
så sjælekimene lysende kan slå rod
i verdensfundamenter,
og så gudsord i sansemørket
oplysende gennemtrænger al væren.

 

Fundamentet er det blivende. Vi forestiller os fundamenterne som lavet af beton eller klippe, for de er det materielt set mest blivende. Men enhver materiel struktur er foranderlig, så verdensfundamenterne er nok lavet af ånd. Hvordan kan vore sjælekim slå rødder i disse åndelige fundamenter uden at vi bliver fundamentalister?

Ethvert menneskes sjælekim har rødder i verdensfundamenterne og enhver kan derfor hente sin variant af ’gudsordet’ frem så det giver resonans i sansemørket. Sansningen alene forbliver uforståelig, uden mening. Først de af intuition hentede ideer afklarer sanseindtrykkenes sammenhæng. En kultur er bestemt af et sæt af overleverede og aktive intuitioner, der adskiller sig mere eller mindre fra en kanden kulturs. Men alle intuitioner forbinder sig til samme fundamenter og kan derfor ikke egentligt være i modstrid med hinanden.

Det fundament jeg bygger min tilværelse og forståelse på er uendeligt. (Uvant forestilling om et fundament, som under et hus jo netop er afgrænset). Derfor bygger alle andre mennesker på det samme (uendelige) fundament. Og ingen fatter helheden.

 

Vore voksende sjæle (sjælekim) har rødder i verdensgrunde og kan derfor ved intuition og tænkning danne ord som viser hen til begreber, hentet fra vor fælles åndssubstans – vores fælles væsen. Derfor kan vi forstå noget væsentligt i mødet med enhver sanselig ting. Enhver erkendelse er en væsenserkendelse.

Hvis – eller når – vi handler ud fra erkendelse handler vi som frie individer og i overensstemmelse med det væsentlige i verden.

Andre menneskers frie handlinger kan vise at de har andre intuitioner og andre begreber om det væsentlige i verden. Også deres begreber stammer fra samme verdensgrunde som mine og må dybest set være i overensstemmelse med mine. Derfor kan jeg betragte andre mennesker fire handlinger som en berigelse af min væsensforståelse.

At leve i frihed og lade leve i frihed er frie menneskers grundholdning.