Uge 35

Kann ich das Sein erkennen,
Dass es sich wiederfindet
Im Seelenschaffensdrange ?
Ich fühle, dass mir Macht verlieh’n,
Das eigne Selbst dem Weltenselbst
Als Glied bescheiden einzuleben.

Kan jeg erkende eksistensen
Så den genfinder sig
I sjælens skabertrang?
Jeg føler at magt er mig givet
Til beskedent at indforlive
Det egne selv som led i verdensselvet.

Spørgsmål og svar:

Kan jeg erkende eksistensen?     –

Jeg selv er et (beskedent) led af verdensslevet.

En todelt proces:

At erkende eksistensen, så den finder sig selv i sjælens skabertrang.   –   At leve sig ind i verdens som et integreret led, men stadigt sig selv.
Menneskets indre dynamik: At erkende og at leve sig ind i tilværelsen (eksistensen) og verden (verdensselvet).

Tilværelsen er som den er, fordi vi har skabt den.  (Ikke fra grunden eller begyndelsen, men formet videre på den, så den nu ser ud som den gør.)  Samtidigt og som følge deraf er vi selv led i tilværelsen.

Jeg og verden er vokset sammen i dette åndedræt, som finder sted i mig i form af min erkendelse og min indlevelse. Jeg og verden er hver for sig og tilsammen autopoietiske systemer – systemer der vedholdende skaber sig selv.

Derfor føler jeg, at jeg har fået magt til at være beskeden – I min omgang med og indlevelse i verden.

At have magten og evnen til at være beskeden, er at have magten og evnen til at forholde sig kunstnerisk til verden.

Jeg har magt til at være beskeden: Jeg har magt til at lade være med at anvende verdens væsner som nyttegenstande for mine behov, magt til at sætte mig selv til side og lade mine medvæsner få plads.

Plads i min erkendelse.

Plads omkring mig, når jeg selv tager min beskedne plads som led i verden.

’Ethvert menneske er en kunstner’

(Ugevers 18 beskriver hvordan det kan realiseres.)