Uge 34.

Geheimnisvoll das Alt-Bewahrte
Mit neu erstandnem Eigensein
Im Innern sich belebend fühlen:
Es soll erweckend Weltenkräfte
In meines Lebens Außenwerk ergießen
Und werdend mich ins Dasein prägen.

 

Hemmelighedsfuldt føles det
Gammelkendte oplive det indre
Med sit nydannede egen-væren:
Det skal flyde ud i mit livsværk
Idet det vækker verdenskræfter til live
Og præge mig vordende ind i tilværelsen.
 

Det kendte virker som noget selvstændigt eksisterende. Og blandt det kendte finder jeg også mig selv. Det medvirker til at jeg føler mig levende.

Men i det skjulte er det min gen- eller ny-erkendelse af det, jeg husker og har opbevaret i erindringen, der gør at jeg oplever mit indre liv. (Uge 19: Geheimnisvoll das Neu Empfangne mit der Erinnerung zu umschliessen). Det var derfor det var så vitalt vigtigt at huske det nye.

 

Hvorfor sker det i det skjulte? Det okkulte?

Fordi vi ikke kan iagttage, hvad tænkning er. Fordi vores tænkning er optaget af at tænke når vi tænker. Derfor er tænkningen normalt ikke i stand til at iagttage sig selv, for tænkning kan naturligvis kun iagttages af tænkningen. (ligesom iagttagelsen kun kan iagttages af iagttagelsen).

Men man kan uddanne sig til at iagttage tænkningen, lære at opleve, hvad der faktisk sker bag det vi tænker over. Her vil vi få væsner at se, væsner som vækkes til live som verdenskræfter på vores bevidstheds scene.

Ved at uddanne tænkningen så den bliver til intuition vinder vi fundamentet for at kunne handle frit: ’Det skal flyde ud i mit livsværk idet det vækker verdenskræfter til live..’

Jeg har brug for frihed, men det er en biting: Verden har brug for den egen-væren, der muliggør min frie handling.