Uge 21

Ich fühle fruchtend fremde Macht
Sich stärkend mir mich selbst verleihn,
Den Keim empfind ich reifend
Und Ahnung lichtvoll weben
Im innern an der Selbstheit Macht
 

Jeg føler frugtbringende at fremmed magt
Styrkende sig giver mig til mig selv,
Jeg mærker modnende kimen
Og anelse lysfyldt væve
i mit indre på selvhedens magt.

F: fy, fru, fre..

Som stikflammer. Magtens svidende væsen?

Magt. Både først og sidst. Handler verset mon om magtens forvandling? Eller magtens biografi.

I så fald er det langt fra den magt, vi ser udøvet omkring os i samfundet.

På en måde handler al samfundsvidenskab og alle samfundsindretninger om magt. Hvorledes magt kan forvaltes og fordeles?

Teokrati.

Enevælde.

Al magt til folket..

De frie markedsmagter.

Hvem har magt (ret) til at bestemme reglerne for de andre: Jura.

Penge er magt.

Kapital er magt i hænderne på kapitalejerne, om det så er enkeltpersoner eller fællesskaber.

Magt til at bestemme om andre har arbejde, dvs. indkomstmulighed og livsgrundlag. Virksomheder lukker for tiden, fordi de ikke forrenter kapitalen tilfredsstillende – efter kapitalejernes mening. Beslutningen ligger ofte hos enkeltpersoner eller hos meget få, til gengæld må rigtig mange bære konsekvenserne af beslutningen: De ansatte, der mister livsgrundlaget; familierne, der præges af angst og bekymring; det offentlige, der skal afbøde skaderne.

Og endelig alle konsekvenserne af at produkterne, virksomheden producerede, kommer til at mangle: Andre virksomheder overtager hullet i markedet og vokser sig større. Resulterende i stigende kapital- og magtkoncentration, monopolisering og fremmedgørelse.

Sjældent mærkes denne form for fremmedmagt som frugtbar og aldrig at den overdrager mig selv til mig selv. – (medmindre det er mig der er magtudøveren. Så er det jo ikke fremmed men egen magt.)

 

Så det kan vel ikke være den, verset handler om?

Magten over mig selv? Magten til at være mig selv?

Er der mon kun een magt? Ikke magtens tredeling, ikke alle de magtopdelinger og klassifikationer, man kunne tale om samfundsmæssigt. Ligesom der kun findes eet liv, der leves af ethvert levende væsen og viser sig i mangfoldige konkrete former, findes der kun een magt, der viser sig og udøves på mangfoldige måder.

I så fald kunne man karakterisere kapitalens magt som magtmisbrug, på samme måde som man kunne karakterisere intensivt svinehold som livsmisbrug.

Hvor kommer magten fra, hvis der kun er een magt?

Ugens vers svarer:

Magten er der. Den styrkes ved at give mig til mig selv, ved at gøre mennesket selvstændigt. Selvstændiggørelsen sker ’bag tæppet’, vi kan ikke se det men fornemme det. Og jo mere vi fornemmer det, des mere modnes vi som mennesker.

Kimen mærker jeg blive moden.

Idet jeg modnes mærker jeg kimen.

Idet jeg mærker kimen modnes jeg.

Og vi fornemmer, at det er anelsen, der med lys væver vores individuelle magt.

Sådan omtrent kan indholdet omskrives. Men er det forståeligt?

 

Det må prøves: Verset er i jeg-form: jeg føler, jeg fornemmer. Så må jeg jo kunne gøre det, ved at sige til mig selv at jeg gør det: jeg føler at den fremmede magt tager plads i mig og skænker mig mig selv. Som lille barn følte jeg ikke, at jeg var mig selv, jeg var. Til gengæld var jeg helt og fuldt til stede i hvert eneste nu, om jeg sov, skreg eller spiste. Som voksen er jeg sjældent til stede i øjeblikket, men til gengæld føler jeg at jeg er mig selv.

Skyldes det refleksionen: Evnen til at iagttage sig selv udefra og stille spørgsmålet om hvem jeg er. At vende sig om mod sig selv og undres: Hvem er du? Egentlig?

Imellem de to tilstande: som lille barn og nu må der være foregået noget: en tilblivelse af min selvheds magt.

Anelsens indhold er, at der kunne være forbindelser mellem alt det iagttagede. Noget, der giver de ellers isolerede enkeltiagttagelser meningsfulde sammenhæng. Og når vi opfatter meningsfuldhed, virker det som om lyset er gået op for os, begejstringen gløder og vi kan begynde at føle os hjemme. Vi opdager at andre mennesker kan give udtryk for tilsvarende oplevelser af sammenhæng, og at vi kan forstå hinanden.

Og ved at forstå lidt af de andre kommer vi til en lidt større forståelse af os selv. At kunne se, hvor lige netop jeg passer ind, hvor lige netop jeg kan bidrage, og mærke at andre kan anerkende mit bidrag, være glade for det. Det er min selvheds magt.

Magten er gartner-agtig: Dvs. at give betingelser for vækst, at ændre en lille smule på vækstforholdene så nogle planter trives bedre. Selve væksten sørger planterne for. Jeg kan ikke få noget som helst til at vokse, det kan det udelukkende selv, men jeg kan tiltrække nogle vækster ved at give dem plads og betingelser, de holder af. Så skal de nok vokse frem af sig selv. Det er ikke magtudøvelse men at gøre hvad der står i min magt for at give bedre betingelser.

Sådan er det også med pædagogisk magt: ingen lærer kan udvikle børn. Men med indsigt i hvad børnene holder af kan vi understøtte deres vækst.

Sådan er det med kærlighed: Ved at indse de andres behov kan vi glæde dem vi holder af ved at forbedre deres trivselsbetingelser.

Sådan er det med kapital. Ved at skabe nye betingelser for væsners vækst, for stoffers fremtræden opstår kapital. Kunst = Kapital.

Fælles for områderne er det uegennyttige. At energien retter sig mod de andres og det andets behov. Det er kimen vi aner, lyset i vort indre, som selvhedens magt bliver vævet af. Så længe anelsen får lov til at være der, så længe vi ikke forlanger vished, klarhed og sikkerhed i alt, men lader anelsen og spiren trives indeni os på deres betingelser, ikke på vores.