Stor kunst: Ungt orkester, Elbphilharmonie og Stravinskys “Sacre”.

Alene adgangen til “Elbphi” er en mental forvandling: en meget lang rulletrappe fører langsomt 5-6 etager op gennem et hvælvet lyst rør. Væk fra dagligdagen. Oppe – efter et udsigtsvindue – begynder et nyt liv. Og dog: alt heroppe på “Torvet” hvorover selve koncertsaleen hænger, er uhøjtideligt. Imbiss- lignende madsteder, skulpturelle lofter ( bunden af salene) og hårdtbrændte klinker i almindelig murstensformat som gulv. Magen til vejbelægningerne i havnekvarteret omkring Elbphi.

Så opstigning af favnende egetrapper til sals-indgangene. Ingen trængsel trods fuldt hus (2100 pladser).!

Koncerten var fyrig. Spillet med ungdommelig begejstring. Medrivende, bredspektret, rædselsvækkende og forløsende. Også for de unge musikere, som efter ekstranumre brød ud i krammere, overgiven morskab og masser af selfier. Hjulpet og takket af mange koncertgæster.

Salen bidrog til det inderlige og det gruopvækkende. ALLE detaljer kunne høres og lokaliseres. Så meget at der lige inden dirigenten kom ind var stille. HELT stille i oplevet lang tid. En så intens stilhed frembragt af så mange var en gave. Som tak til arkitekturen og på forhånd tak til musikerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *