SteinerPædagogik er baseret på bevægelse.

SteinerPædagogik er baseret på bevægelse.

Image

En undersøgende og nysgerrig holdning til den pædagogik, der ligger til grund for Rudolf Steiner Skolerne vil overbevise om at bevægelse er helt central i alle klassetrin og i alle fag.

Et af tidens symptomer (eller sygdomme?) er manglen på bevægelse. Det fører til tiltag, der skal opfordre og lokke især børn og unge til at bevæge sig mere. Sport og idræt bliver prioriteret højere end tidligere og det forsøges at få mere bevægelse ind i børnenes skoledag. Alt sammen nødvendigt og prisværdigt.

Kunstnerisk Bevægelse:

Den bevægelse, der er indbygget som en integreret del af skoledagen på en steinerskole, går på mange områder videre. Ideen er, at der skal være tale om meningsfuld og om kunstnerisk bevægelse. 

Billedet ovenfor viser – med sløret bevægelse – nogle elever der bevæger sig i en kunstform , der hedder Eurytmi. Det påfaldende er de kraftige farver, lange gevandter og ’slør’ der går ned over skuldrene og armene, tendens hænderne er frie. Denne beklædning bevirker, at bevægelserne, eleverne gør med deres arme, ben og hele kroppen bliver til en synlig farvesymfoni. Det medfører at man kan bevæge sig anderledes når man er blå end når man er gul. Det er en kunstnerisk proces at bevæge sig i eurytmi. Og eleverne har faget Eurytmi igennem alle 12 klassetrin. Naturligvis på helt alderssvarende måder.

I Eurytmien bevæger man sig efter musik eller digte. Det går at tilgangen til både musik og poesi er bevægelse. Ud over den tilgang lærer alle eleverne også at spille et instrument, i de små klasser er det fløjter, der kun kan spille harmonisk (Pentaton- fløjter) Senere bliver det til almindelige blokfløjter, hvor de faste toner skal dannes af forudbestemte fingerstillinger. Endelig suppleres fløjterne af begynderundervisning i violin, hvor eleven selv skal danne tonen ved at lytte til andre. 

Musikundervisningen er – som eurytmiundervisningen – gennemgående i alle 12 klasser. De 4 overskoleklasser danner sammen et egentligt orkester med mange mulige instrumenter. Den specielle instrumentalundervisning forstår udenfor skoletiden men som regel på skolen med særlige instrumental- lærere.

Allerede fra første klasse har eleverne maleundervisning. De maler med aquarel, med store pensler og på vådt papir, så farven løber hastigt hen over fladen og tørrer op til et individuelt billede. Alle billeder er vellykkede. Også maleundervisningen gennemføres i alle 12 klasser.

Musik, Eurytmi  og Malinger kunstneriske fag og de kræver begge en væsentlig aktivitet fra eleverne: At øve sig. At øve er tidkrævende og en udfordring af tålmodigneden. Men en nødvendig pædagogisk udfordring. 

Håndværksmæssig bevægelse:

Gennem hele skolegangen har eleverne håndværk. I de mindste klasser lærer de at strikke og hækle. Men tillige alle de håndværk, der hører hjemme i en almindelig husholdning. Det er håndværk, som eleverne hovedsagelig lærer i deres eget klasselokale. 

I skolens sidste 4 klasser (overskolen) bliver håndarbejdsfagene forvandlet til egentlige håndværksfag. Der er indrettet værksteder til en række forskellige fag: Skosyning, Snedkeri, Keramik, Syning, Vævning, Smedning (først med kobber, siden med jern, hærdbart stål og endelig med sølv (eller guld). 

Det er ønskværdigt at der som tillæg til dette skrift bliver oprettet et ‘komplet’ katalog over de håndværksfag, skolerne tilbyder, og en fortællign om, hvad eleverne udfører i hvert fag og ikke mindst: Hvilke egenskaber fremmer det hos eleven. 

Men lige nu, som en afslutning af denne indledende bemærkning bringes en ufuldstændig oversigt: 

Image

Spejlneuroner:

Hvordan kan det være at vi kan opfatte et billede af en bold som en bold? 

  • Billedet af bolden er jo bare en cirkelrund skive med forskellige nuancer. 

Image

I sammenhæng med udforskningen af spejlneuroner har man gjort denne opdagelse: På et tidspunkt har barnet en bold i hænderne. Hænderne sanser boldens rundhed, dens overfladestruktur, dens vægt, duft,  hårdhed sov, Måske har barnet forsøgt at spise bolden. Men den var heldigvis for stor til at komme ind i munden. Men den smagte af bold! Og læbernes berøring af bolden gav barnet et endnu tydeligere sanseindtryk af boldens egenskaber.  Bolden er sikkert trillet ud af barnet hænder og er hoppet ned på gulvet, hvor den har hoppet lystigt nogle gange og så er den trillet væk – ind under bordet. 

Efter at have oplevet en virkelig bold stifter barnet så bekendskab med et billede af en bold. Og erkender med det samme og uden besvær, at det er en bold og ikke bare en rund skive. 

En forklaring er at barnet ved de første sanseindtryk af den fysiske bold har aktiveret et helt kompleks af Spejlneuroner. Sansepåvirkningen aktiverer spejlneuronrene så de danner det mønster, der skal til for at tage fat om bolden på et senere tidspunkt. Og endda, hvis barnet har set sin far eller søster kaste og gribe bolden. Alle disse bevægelser har lagret sig i konfigurationer af spejlneuroner som mønstre til handlinger, der ikke bliver udført. 

Hvad så,  hvis søster ikke griber bolden?  Det viser sig, at spejlneuronsystemet også kan forstå intentionen ved en handling, selv om handlingen ikke bliver udført – og selv om barnets iagttagelse af handlingen bliver afbrudt. Det betyder, at der bliver oprettet billede af en mere fuldstændig proces, end den, der blev iagttaget. 

Så når barnet ser billedet af bolden aktiveres hele det mønster , spejlneuronerne har dannet. Altså både at bolden er kuglerund, at den har en bestemt tekstur, at den er lavet af et særligt materiale, der gør at den kan hoppe. 

Eksemplet med bolden stammer fra forskningen i spejlneuroner. Men det gælder naturligvis ikke kun for bolde. Det gælder for enhver form for sanseiagttagelse.

Det gælder altså i almindelighed: Jo mere vi har sanset af og i den gode tredimensionelle verden, derom mere righoldige bliver vores begreber. 

Modsætningsvis kan man påstå, at et barn, der henter en stor del af sine sanseoplevelser fra flade skærme danner meget fattige, todimensionelle begreber: Skærmbarnet, der er så heldig at det ikke har haft en bold i virkeligheden, vil ikke kunne se at billedet af bolden er er bold. 

Det er jo – helt reelt – en  cirkelrund skive med forskellige nuancer. 

Image
Hånden griber bolden. Grundlaget for at danne begrebet bold.

Kildehenvisninger.

Bøger: 
Kunst und Handarbeit, Anregungen von Rudolf Steiner für Pädagogen und Künstler. Zusammengestellt von Hedwig Hauck, Verlag Freies Geistesleben. 1993.
Engelsk udgave
Handwork and Handicrafts – Indications by Rudolf Steiner -eBook
https://www.waldorflibrary.org/books/3/view_bl/89/handwork/61/handwork-and-handicrafts-indications-by-rudolf-steiner-ebook
Bogen kan hentes som PDF udgave ganske gratis.  Det skal dog bemærkes, at den engelske udgave skal betragtes som ‘Bind 1’ – Bind 2 kommer til at omfatte Steiners udtalelser om pædagogik, håndværk og kunst  i 30 velordnede grupper talt op imod 300 sider. Hjemmesiden fra Research Institute for Waldorf Education https://www.waldorfresearchinstitute.org  er en righoldig kilde til viden om Steinerpædagogik. Gå på opdagelse i deres https://www.waldorfpublications.org

 

Joachim Bauer: Hvorfor jeg føler det, du føler. Borgen 2006. God lille bog om Spejlneuroner.Kjeld Fredens: Læring med kroppen forrest. Reitzels forlag 2018.  Bør være alment kendt på enhver Steinerskole. Frank R. Wilson: The Hand. How it shapes the brain, language and human culture. Vintagebooks 1999. Standardværket om hånden. Wilson er læge, neurolog og musiker.Richard Sennett: Håndværk. Arbejdets kulturhistorie. Hånd og Ånd. Hovedland 2009. Sennet er blandt de mest anerkendte sociologer i verden. Et banebrydende værk om kunst og håndværk. 
Nogle links og kildehenvisninger:
Spejlneuroner: http://www.peterlundmadsen.dk/arkiv/hjernekisten/spejlneuroner/sproget-i-spejlet/bevaegelsens-ide
Children needs arts: Samtale med Kjeld Fredens: https://childrenneedarts.com/videos/kjeld-fredens-interview-on-arts-and-education/
Sennett: On Arts and Crafts. https://www.youtube.com/watch?v=LH1aX_6-xkYDer er talrige videoer med Sennett Værd at lytte til. 
Om at øve musik og læring: https://www.psychologytoday.com/intl/blog/the-athletes-way/201311/musical-training-optimizes-brain-functionVidere om de gunstige virkninger af at lære at spille et instrument: https://cdn2.hubspot.net/hub/474697/file-2318630323-pdf/PDF/Get_Smart_About_Music.pdf?hsCtaTracking=0754d67c-e6bf-4db0-bc7b-903ebf7677b8%7C47172114-ed3e-42c4-a5a2-630d7732d4fe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: