Farver hos Nolde og marsklandet

Det flade land syntes os ved første bekendskab kedeligt. Vi var utrænede og så derfor kun efter landet i landskabet. Når vi derhjemme ser ud over havet er der bare horisont: hav under, himmel over. Vi vender os og møder kystens kontur, går hjemad og nyder landskabets variation.

Ikke sådan i marklandet. Her er horisonten ubrudt i hele synskredsen, og øvelse gør mester i at se kredsen: en vandret liggende cirkel med uendeligheden som radius og mig som centrum. Foruroligende , for bymenneskets selvcentrerede opfattelse blæses bort – selv i stille vejr. Jeg har som centrum ikke nogen udstrækning, svinder ind til definitionen af et punkt: uendeligt lille.

Redningen fra at forsvinde ganske fås af en gumlende ko nogle (hundrede) meter væk. Den er langt større end køer flest. Og den tillader sig at bryde synskredsen , men afstandsbedømmelsen har allerede måttet overgive sig. Mest tror jeg, at det er en guddommelig super size ko langt væk. Men forstanden siger noget andet. Fornuftigt, men fornuften er vanskelig at tro på, når man går alene i marsklandet.

Grænsen mellem land og hav er demonstrativt fraværende. Om man går gennem våde enge eller vader i hav er kun et spørgsmål om forholdet til månen. Og månen har vi byfolk ikke noget konkret forhold til.. Marskfolk må have det, selv på tider, hvor månen er usynlig, kun dens kraft er mærkbar og styrende: Vi skal ud i vaden – og ind igen inden månen ombestemmer sig. Vi skal slå op i tidevandstabellen. De lokale ved det bare.

Underligt nok er horisonten herude også i øjenhøjde. Den huskes meget lavere fordi himlen over horisonten er ubeskeden stor, påtrængende, ja anmassende! I begyndelsen for det meste grå. Sansedeprivation virker: efter nogle dage, timer, eller sekunder vælder der farver ud af det grå. Som at have set (alt) for længe på Rothkos sorte maleri. Er det mig eller det (den) der danner farverne? Og hvad er de i det hele taget, disse mærkelige væsner, vi kalder farver: Andet end vores hjernes tolkning af bølgelængder eller mangel på samme?? Herude får de magt – ligesom månen? De eksisterer, de ER, men om de er derude eller derinde?

Nolde: Naturalistisk maleri? Eller ekspressionistisk. Her flyder det sammen. Det er værd at tage med sig på den videre rejse i livet.