Blind? Dem eller Os?

Blind? Dem eller Os?

Bruegel: Den blinde leder den blinde. 1568
At famle sig frem i blinde Det er både til at le og græde over:  Den blinde viser vej for den blinde. En betænkelig affære!
Bruegels billede af de 6 blinde mænd der stavrer henimod et styrt, som allerede er sket for mændenes leder, den forreste mand.  
Billedet er værd at betragte nærmere i disse tider: Verden er udsat for noget nyt. Når noget er nyt kan man ikke bruge sin erfaring. Vi stavrer alle i blinde.
Pandemien stiller nye krav og betingelser for menneskelig adfærd, og der er ingen der kan se løsningerne. Vi famler i blinde.

Om Bruegels billede fra 1568
De blinde mænd er alle blinde af hver sin grund.
Prøv at hente en god kvalitet af billedet her og se nærmere på detaljerne.
De 6 mænd danner i forgrunden en nedadgående diagonal, som understreges af kløften i landskabet forrest og modsætningen til kirken og landsbyen i baggrunden. Diagonalens virkning er forstærket af billedes proportioner: Det er ca dobbelt så bredt som det er højt. (en sjælden billedstørrelse i en tid, hvor man foretrak proportioner som det gyldne snit eller tilsvarende) Mændene er udenfor, så at sige på ‘Herrens Mark’ , dog uden at der er antydet nogen hjælp fra Herren. 
Læg mærke til at Bruegel har undgået klare farver og tydelige kontraster. Det gør billedet vanskeligt at se. Du mærker sikkert allerede en trang til at skrue op for lysstyrken på din skærm eller til at forstørre billedet. Men det er lidt moderne ‘snyd’, – så prøv at lade være:
Du må altså anstrenge dit syn for at få øje på værkets righoldighed. Se nærmere på ansigterne og øjnene. Alle mændene er blinde af forskellige grunde. 
Jo mere du anstrenger dit syn, desto mere vil du opleve blindheden selv. I oplevelsen mærker du lysten til at komme til at stå og gå sikkert og trygt. Og du konstaterer det paradoksale: at du lægger mærke til ‘blindheden’ ved at se. 
Som Niklas Luhmann skal have sagt: ‘Man ser kun det man ser. Og man ser ikke det, man ikke ser. Og man ser ikke, at man ikke ser, det man ikke ser’.  
En påstand, der implicit fortæller, at vi altid har en blind plet, en blind vinkel, men at vi ikke kan se – eller opdage – at vi har den.
I hvert fald ikke umiddelbart. 
Men det kan jeg ikke affinde mig med: jeg vil se mere end jeg ser nu. Lære at se i mørket. lære at indse i stedet for bare at se, blinde pletter eller ej. 
Det næste billede er også af en blind: 
Rembrandt: Homer 1665
Rembrandt: Homer  1665
Dette værk kan du ligeledes hente på nettet i en fin kvalitet: 
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/59/Rembrandt_Harmensz._van_Rijn_061.jpg

Om Homer virkelig har levet og om han virkelig var blind, kan vi i denne sammenhæng lade stå hen. 
Det vigtige er at de vældige skildringer i Illiaden og Odysseen er tilskrevet en blind forfatter. Og sikket et billedsprog han anvender . Han må have set på en anden måde. Måden kan måske forstås ud fra de første vers i Illiaden: Guderne må handle fordi Paris har fået den skønne Helena i ‘bestikkelsesgave’ af Eris, stridbarhedens gudinde. Læs selv efter her. – og i Illiaden.  
Af fortællingens ‘ramme’ fremgår det, at Homer skildrer alt det, der sker i den verden, der for andre ikke er synlig.  Homer ‘forklarer’ de jordiske hændelser (krigen mm) med det højere synspunkt: Striden mellem guderne (åndelige kræfter) Dette klare syn gengiver Rembrandt i sit billede. Kan vi. som ‘blinde’ overfor nye problematikker. lære at se eller erkende helheden?
Så er der lagt op til en lille serie ‘Breve om Kunst’ der kan komme mere ind på det at se – og det at indse.  

Ove Frankel
Kunst er bevægelse

Kunst er bevægelse

Bevægelsen lever.
John Neumeier er leder af sin egen balletskole i Hamburg. Han har skabt en række musik-balletter, som taler et nyt kunstnerisk sprog.
Jeg vil her mest vise hen til John Neumeiers ballet: Mahlers 3. Symfoni.
I Information skrev Valdemar lønsted  den 7/4-20 en anmeldelse med overskriften:Gustav Mahlers tredje symfoni taler lige ind i en coronatid.  I anmeldelsen skriver Valdemar Lønsted bl. a:
‘Man kan høre Mahlers tredje symfoni som en seers indsigt i en altomfattende sammenhæng, han fremlægger en fortælling om eksistensernes hierarki og fællesskab, fra den uorganiske natur over planter, dyr, mennesker frem til Gud som det højeste væsen, alt levendes fundament, opfyldelse og fuldendelse.’

Jeg  mener at dette er helt i tråd med den forståelse, John Neumeier har lagt til grund for sin ballet. Balletten lever af musikken og iver musikken nyt liv.  En udvidelse til øjet og kroppen, så ørene ikke alene skal leve sig ind i dette kunstneriske univers.
John Neumeier fortæller om skabelsen af balletten, at det jo var et – for ham – helt nyt problem, som der ikke var nogen forudgående løsninger på.
Balletter fortæller gerne historier. Oftest er der en tekst, en libretto, som kan fortælle om ‘ ‘Snedronningen’, ‘Nøddeknækkeren’, ‘Napoli’ elller andet. Danserne og instruktøren kan illustrere denne fortælling..
Vi kunne se ind i kunstnernes værksted, da DR i går bragte en udsendelse om Dronning Margrethes kunstneriske arbejde – med vægt på hendes scenografi-arbejde til ‘Snedronningen’. Det var en fængslende og lærerig fortælling om hvordan det er at arbejde kunstnerisk. 
John Neumeyer går – af gode grunde – en anden vej, når han skal skabe scenografien til en symfoni af Mahler: Musikken tilbyder ikke en historie. Der er ikke et narrativt grundlag at arbejde ud fra. Der mangler ganske enkelt det materiale, der skal iscenesættes!
Hvad gør man så? – Man skaber ud af intet!  
Neumeier beskriver arbejdsprocessen således: ‘Først måtte jeg lade danserne lytte og bevæge sig. Give dem til opgave, at leve sig så intimt og ærligt ind i musikken, som det var dem muligt. Dansere kan ikke leve sig ind med forstandsmæssig forståelse, men med kroppens oplevelse. Kroppenes oplevelser kunne jeg se og begynde at forme i. Dæmpe nogle udtryk, sætte andre sammen, understrege ved lys, farver. komponere med horisontale og vertikale bevægemønstre..
Denne proces forstærkede og fordybede dansernes indlevelse og der opstod bestandigt nyt materiale, der kunne iscenesættes. Således opstod ballletten som et nært samarbejde’.  
Derfor var det en stor overraskelse for os, at vi kunne købe billetter til Det Kongelige Teater, som skulle opføre John Neumeiers ballet.
– Men den blev så aflyst af Corona. 
Du kan dog finde Mahlers 3 symfoni som video optaget på Opera Garnier, Paris. 

Sidste år var vi så heldige at være i Hamburg for at overvære John Neumeiers Beethoven Projekt. Derfra en enkelt billede: At gøre musikken synlig –
var også en opgave, Rudolf Steiner arbejdede med at løse.
Han skabte Eurytmien, hvor menneskekroppen bliver anvendt og uddannet til at være et ‘musikinstrument’.  Her bliver kroppens bevægelser forstærket af farver og af beklædningen, som ‘tegner’ bevægelserne i luften, så de får en vis varighed. 
Et eksempel kan du se her: Beethoven Pathetique

Uden at ville bedømme eller evaluere de to meget forskellige kunstarter: Ballet og Eurytmi – og især John Neumeiers ballet-udtryk, vil jeg anbefale at man benytter chancen til at overvære såvel det ene som det andet kunstudtryk, når den kommer engang. Når Corona er besejret.   

Valdemar Lønsteds afslutter sin anmeldelse af Mahlers 3. symfoni med ordene: 
‘Og hvad var det for ord, Paulus sluttede med i det citerede skriftsted ovenfor? »Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.«’
Det er præcis det centrale: Kunst skabes af kærlighed til handlingen.  Kunstbetragtning er en kunstnerisk skabelsesproces der også drives af kærlighed.
Lad glæden få overtaget!

Lad glæden få overtaget!

Grünewald. Opstandelsen fra Isenheim Alter
Når solen fra verdensvidderne 
taler til menneskers forståelse
og glæde fra sjælens dyb
i anskuelsen forener sig med lyset,
da stiger tanker op fra selvets indre
ud i rummets fjerne
og forbinder dumpt
menneskets væsen med åndens væren. 

Rudolf Steiner: Ugevers til Påskeugen oversat af Ove Frankel

Glædelig Påske

Lad glæden få overtaget!

Der er grund til glæde:
Lyset strømmer os i møde i længere tid end mørket.
Vi er kommet forbi jævndøgn – den 20. marts.
Det har lige været fuldmåne – den 8. april. 
Det er Solens dag – søndag – i dag. 
Det er Påskedag, hvor lyset bekræfter livet.
og ser du på månen i aften er den en lille smule aftagende. så der er en lille mørk akål i overkanten af den lysende måneskive, et billede af gralsskålen.  

Ovenfor er et udsnit af Grünewlads Isenheimer Alter: Kristi Opstandelse. 
Grünewald har malet opstandelsen som en sidefløj i Isenheimer altret. Ikke det centrale motiv, men som en højre sidefløj. Opstandelsen ser man først efter at altertavlen er åbnet, så man må trænge om bag ved korsfæstelsen og lidelsen for at kunne opleve den. Som du kan se på gengivelsen nedenfor er opstandelsen det fjerde billede i rækken: Bebudelsen, Den Sfæriske Musikscene, Kristi fødsel og Opstandelsen. 

Vi skulle have været på Kunstrejse lige nu. Vi skulle have besøgt Colmar, hvor Grünewalds flerfløjede altertavle er at se.  Det skal vi så ikke, fordi Corona-smitten skal begrænses. Men det giver også ro ot styrke til at vi  kan aktivere os selv opleve værkerne på en anden måde:

Farverne i ’opstandelsen’ virker på sort baggrund.  Der er to lyse områder: Det blåligt hvide i ligklædet, der længere oppe danner opstandelsens farvedynamik. Den varme, gyldne hvide i Kristi ansigt. Det objektivt hvide overfor det personaliserede varme hvide.  Solens blege hvide vinterlys overfor forårets varme, skabende lys.

Kunstbetragtning af ‘Opstandlesen’
Lad øjet komme på udflugt i billedet:
Øjet vil gerne hæfte sig ved ansigtet og dets direkte blik med de indtrængende øjne omgivet af glydent lys.
Og modsætningen: den brunlige klippeblok, der ikke rigtig har sin tyngde i behold.
Imellem de to poler glider blikket opefter igen, forbi de blege ben, ind i den røde verden, ind gennem det betagende farvebånd, som det blege ligklæde er forvandlet til. Det fører blikket op i det gyldne på skuldre og overarme og tililbage til ansigtet, lyset, blikket.
Til oplevelsen af at blive set.
Højre side af brystkassen er blottet. Der er et sår i siden. Brystkassen har en blålig tone, der medvirker til at forstærke de gyldne farver.
Hovedet  er uden klart afgrænsede konturer, så det dets synlige størrelse kan variere. Det kan smelte sammen med cirklens midte eller blive tydeligere afhængigt af, hvor betragterens blik lige har været.
Hænderne er derimod markante, spinkle, med åbne, opadvendte håndflader, der ligesom foregriber den blå-orange overgang i cirklen. Som om hænderne bestandigt åbner cirklen, som efterhånden erobrer mørket. Se de dybblå toner i himlen lige over klippeblokken. 
Sårene lyser, deres lys er lys-resonanser af sollyset. Smerte forvandlet til lys, til liv, til glæde. 

Hvis du prøver dette i flere minutter vil du få en oplevelse af at kunstværket bliver rigere af din aktive betragtning. Det så at sige opstår for øjnene af dig. Kunstiagttagelse er kunstnerisk skaben.

Meget tættere på at male den opstandne som solen selv kan man vel ikke komme? Kristus Solen er nydannet og når kun lidt længere end hans udbredte arme. Smilet, fuldt af skønhed og glæde, vil vokse sig ind i sindene sammen med lyset og livet, skønheden og glæden.
Dagligt kan vi iagttage sollysets udbredelse, dets fejen hen over jorden.
¨Sol ser ind i slot og Vrå, ser på drot og tigger¨.
Solen skinner på hvad som helst, det er inkluderende.
Dagligt kan vi øve at forvandle det objektive lys ved at glæde os over skønheden, leve i nuet. Åndsnærværets mirakel. 
Vi ind-ser ved det lys, Kristus-Solen lader skinne. I dette lys ser vi det væsentlige. Dette er begejstrende, dette er stedet, hvor glæden opstår.
¨Freude! Schöner Götterfunken….¨. 
Påskens glæde er gnisten, der sætter indre bevægelser i gang i os mennesker. 

Langfredag citerede jeg Rudolf Steiners uge-vers for passionsugen: Skønheden skaber livskraft, som forbinder menneskers legeme og ånd. Lige under opstandelsesbiledet har jeg skrevet min oversættelse af Påske-ugens vers. 
Skønheden er blevet til glæde:
Når mennesket tillader sig selv at opleve skønhed ved at forene sig med lyset fra solen opstår glæden. Da jeg var lærer opdagede jeg, at kun glade børn kan lære noget nyt. Det gælder også voksne. Med glæden kan vore tanker komme i flugt, ud af det snævre. Forvandle sig fra ‘mig-tanker’ til ‘kosmiske’ tanker. (Kosmos er græsk og betyder verdensorden.) Vi kan så småt begynde at få tanker, begreber om verdens orden. Vi kan få intuitioner. Vi kan opleve frihed. 

Grünewald. Isenheim Alter
Kunst er kronen på værket. nr. 3

Kunst er kronen på værket. nr. 3

Palmesøndag skrev jeg om Michelangelos billede af, hvordan forskellige mennekser kan forholde sig i livets vanskelige situationer.
Skærtorsdag førte jeg betragtningen videre med Leonardos Nadverbillede, der viser 12 karakteristiske reaktioner på en skæbnebestemmende meddelelse. 

I dag, Langfredag, vil jeg prøve at se begivenhederne fra den anden side. Hvordan ser Korsfæstelsen ud, hvis man ser den som åndelig begivenhed? Fra Angelico: Korsfæstelse med engle, Maria og St Domenicus. 1441

I St. Marco klostret i Firenze har malermunken Fra Angelico skabt fresker i de spartansk udstyrede små rum, munkene havde som deres individuelle opholdssteder. Freskerne fylder den ene væg i klostercellen. Alle freskerne har kristne motiver og et meget forenklet billedsprog. Nogle har opstandelsen som motiv, andre viser scener fra lidelseshistorien.  Alle er skabt som meditative imaginationer. Fra Angelicos ‘offentlige’ værker har lette, glade farver, meget guld og et mylder af detaljer. Men her ser vi Fra Angelicos meditativt-spirituelle udtryk.  
Korsfæstelses-billederne i klostret har en mørk himmel, en gold jord og i stedet for bjerget Golgatha er der en dyb dal med en lille forhøjning , hvorpå korset står. Det virker næsten som et ‘negativt’  billede. Ved siden af korset knæler Maria og St. Domenicus (1170 – 1221). Det er en imagination af en mystisk fordybelse. De to personers ansigter er da også afklarede og rolige. 
Den korsfæstede Kristus er ikke lidende, som man vil kunne se på andre fremstilinger fra samme tid. (f. eks. Korsfæstelsen i G. Grünewalds Isenheimer Alter).
Læg mærke til blodet: Fra Kristi side strømmer blodet ud i en stråle og det opfanges i  Gralen, der bæres en Engel. Fra Kristi fødder strømmer blodet ned i den golde jord. Kristi livskraft forener sig med jorden og verden. 
Denne korsfæstelse er chokerende ved at englene deltager aktivt og ivrigt i at korsfæste Kristus. Begivenheden på Golgatha skildres som en guddommelig handling, Den er set fra et spirituelt perspektiv. Kristi død betød overvindelsen af menneskets begrænsninger og gav mulighed for menneskelig frihed, fordi det blev muligt at forbinde det åndelige og det legemlige.  Ånd og materie, gud og verden er forenet og kan forstås som een helhed.
 
Den hændelse, der fra et jordisk perspektiv hører til de mest grusomme og frygtelige, kan  få mening når man ser den i et spirituelt perspektiv.  ‘fra den anden side’. Lidelsen er Kristi uselviske offer og offergaven er at give jorden et muligt liv på et højere bevidsthedsniveau. 

For nogle år siden skrev jeg tekster til Rudolf Steiners ‘Seelenkalender, på dansk kaldet Ugevers. Det er et digterisk værk, hvor der er et vers for hver uge gennem hele året.  Vi er lige nu (langfredag i ‘Den Stille Uge’) i den uge, der i Sjælekalenderen er årets sidste. Næste uge, påskeugen er dermed  årets første. De to vers vil jeg stille sammen. det ene i dag, det andet på søndag: 

 Når ånden fra sjælens dyb
Vender sig hen imod verdens eksistens
Og skønhed strømmer  fra rummets vidder.
Da trænger livskræfter ind i menneskelegemer
Og forener, kraftigt virkenede
Åndens væsen med mennesketilværelsen. 

Det er ikke let forståeligt. Men forsøg at læse teksten stille og langsomt og se Fra Angelicos billede samtidigt:
Skønhed strømmer til jorden fra himlen. Solen lyser op, den har nu længere tid end natten. Naturen svarer på lyset med vækst og fuglesang. Vi går ud i lyset og bliver gennemvarme og lyse i sindet. 
Imedens vi hengiver os til denne skønhedsoplevelse, trænger livskraft, livsmod ind i vore legemer og forener legeme og ånd. Den funktion, der kraftigt kan forbinde vores ånd og legeme kalder vi for sjæl. Og der skal en sund og stærk sjæl til, for at holde forbindelsen mellem de to, så de kan blive os fortrolige som een enhed. Det materielle og det åndelige er to sider af samme sag. Det er en af de forståelser af Påske, man kan finde i kunsten. 

På en privat klinik i Berlin har de indrettet klinikken til at tage sig af coronapatienter. De har gode – men anekdotiske – erfaringer med at hjælpe patienterne til at fokusere på et livsperspektiv, holde kontakt med lyset og solen og lære at tænke på det gode, det sande og det smukke. Det er deres erfaring, at frygt, usikkerhed og indelukkethed fremmer patienternes modtagelighed for infektioner. 

Med venlig hilsen

Ove Frankel
Individets reaktion

Individets reaktion

Palmesøndag skrev jeg om Michelangelos billede af, hvordan forskellige mennekser kan forholde sig i livets vanskelige situationer.

I dag, Skærtorsdag, vil jeg skrive lidt om det samme: Hvordan forholder forskellige mennekser sig til et eksistentielt, nyt budskab.

Leonardo da Vinci: Nadver Milano ca. 1495

Budskabet er udtalt af Kristus på den dag, hvor han spiste en uDGviddet middag med sine fortrolige. Sætningen var: ‘En af jer vil forråde mig!’ og ‘Den der dypper i skålen sammen med mig vil forråde mig’.

Dette er indholdet i et af verdens mest kendte kunstværker: Leonardo da Vincis fresko: ‘Den sidste Nadver’, som han skabte på vægen i spisesalen i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano. Leonardo arbejdede på fresken i 3 år fra 1495. Leonardos værk var altså færdigt ca. 10 år før Michelangelo skabte sit Sixtinke Loft. Måske har Michelangelo kendt Leonardos værk. Det er sandsynligt, men der foreligger mig bekendt ikke samtidige dokumenter, der fastslår det.

Forrådelsen ligger altså indenfor den fortrolige gruppe. Man kan ikke regne med nogen. Og alle føler sig truffet. Alle mister orienteringen. De fleste reagerer ud fra deres karakter. Disse karakteristiske reaktioner er Lonardos emne. Der er 12 vidt forskellige reaktioner, som på en måde er typiske for mennesker. Så typiske, at de 12 reaktioner danner reference til mange senere opdagelser. Jeg husker en film om 12 nævninge i en amerikansk retssag, hvor Leonardos 12 typer blev brugt som grundlag for filmen. Den hed vist ’12 vrede mænd’.

Især har skildringen af den person, der sidder nærmest Kristus vakt diskussioner. Er det Johannes, evangelisten, Den Herren elskede? Eller det Maria Magdalena? Lad tvivlen stå hen. Lev dig ind i hver af de mennesker, deres kropsholdning, fødder, ansigtsudtryk. Det der opstår mellem de små grupper omkring bordet. Jeg tror at enhver betragter af værket kan huske sig selv i alle 12 reaktioner? Og måske, når du har set længe og opmærksomt på værket, vil du finde en slags længsel efter at kunne reagere som Johannesskikkelsen. Den der lader hændelsen passere i indre ro og hengivenhed. Den der lever i situationen med kærlighed.

I verden er der nu registreret næsten 1,5 million ‘bekræftede’ tilfælde af Corona. Næsten 90.000 er døde med Corona. Tallene stiger eksponentielt på verdensplan. Dødstallet er både skræmmende og forsvindende lille. Skræmmende hvis de 90.000 mennesker er døde på grund af Coronavirus. Men sådan er opgørelsen ikke. Det er mennesker, der er døde MED Corona. Tallet for hvor mange der dør på verdenplan kan bruges til at forstå relationen: Hver dag dør over 150.000 mennesker. At dø er i virkeligheden ret udbredt. Om Corona pandemien for tiden har krævet ofre, der får det globale dødstal til at stige synligt er ikke ganske klart. Måske har den nedsatte trafik, forurening, festivitas osv.osv. hindret mange i at dø i samme periode. NEJ, jeg er ikke ude på at bagatellisere problemet, blot at sætte det i perspektiv. Det er skræmmende, ikke i første omgang pga. antallet af døde men pga. frygten, det usikre. Vi er ramt af virkeligheden, som den har set ud i stort set alle generationer føre vores. Men vi VED ikke, hvordan vi skal håndtere den. Så vi bliver bange. Og måske kreative?

Reaktionerne har været voldsomme, de samfundsmæssige konsekvneser uoverskuelige. Pludselig blev vi og vores politikere ramt af virkeligheden. Kævl og kiv forstummede og man arbejdede (og arbejder) sammen om at finde og implementere løsninger og hjælp til så mange som muligt. I hvert fald nationalt. Det blev tydeligt at vi måtte handle uden at have noget mål, uden at vide, om handlingerne var de rette, uden at de vante forestillinger som f.eks. partiprogrammer kunne bruges som løsningsmodeller. Alle kunne bidrage med noget ud fra deres standpunkt, Og i hjælpepakkerne ser vi, at et samvirke med hensyn til sa mange mennesker som muligt, er blevet tilstræbt. Husk dette øjeblik. For de viste at vi kan handle skabende i situationen. Det bliver der nok meget brug for i fremtiden.

Jeg vi ønske dig en pause med fred i sindet. en stund, hvor du kan leve som Johannes-skikelsen på Lenonardos billede.

Du kan finde bedre reproduktioner af enkeltheder på nettet, bl.a. her.

Leonardos Nadver. Spisesalen.

Desværre er værket voldsomt beskadiget. Dels af ‘tidens tand’ dele af at Leonardo anvendte nye teknikker og materialer for at få billet-virkningerne frem. Teknikker der viste sig mere følsomme overfor fugt og skimmel.

Da jeg så det første gang var det næsten ukendeligt. I salen var der vist store fotos af lokalet fra krigens tid. Så sent som i 2. verdenskrig? blev lokalet brugt til opbevaring af roer, der lå i et vældigt bjerg op ad kunstværket.

Værket er blevet restaureret flere – ja mange – gange, sidst blev det færdigt i 1999. Se en glimrende beretning her: https://www.information.dk/debat/2001/04/sidste-nadver

Jeg ønsker jer god påske.

Ove Frankel