Metamorfoser i Kunsten

Forvandling eller bare forandring?

Vores bevidsthed om naturen – den verden vi lever i – har tydeligvis ændret sig. Det kan man se på disse to kunstværker, det ene fra ca 450 e. Kr. f. skabt af ikke navngivne mosaikkunstnere i Ravenna. Det andet er ‘Weltuntergang’ (Per Kirkeby 2002). Per Kirkeby har flere gange sagt: Jeg maler jo bare det, jeg kan se’. Hvilke udviklingsprocesser (metamorfoser) ligger bag denne forandring? Er det muligt at finde ‘lovmæssigheder’ der bringer forståelse for metamorfoser i planter, dyr, mennesker og tænkning?

KunstKurs 2018-19: ledetråd er at opsøge metamorfosernes virkeområde og dynamik.

Forandring er et livsvilkår.

Passivt såvel som aktivt. Vi undergår forandringer og vi skaber forandringer. Om det så er forbedringer eller det modsatte er det eftertankens opgave at redegøre for.
Vi hører, at omstillingsparathed er godt, så godt at det er nødvendigt?
Måske skulle vi – til en forandring – holde fast ved noget, finde noget stabilt, et sikkert punkt. Archimedes’ faste punkt?

Forvandling?

En larve forpupper sig og forvandler sig inde i puppen til en sommerfugl.
Når sommerfuglen arbejder sig ud af puppen forandrer den sig idet den folder sig ud så den kan flyve..

Forvandling – metamorfose – har ‘altid’ været et ledemotiv i megen kunst, samfundsudvikling, videnskab og religion.