Når solen fra verdensvidderne 
taler til menneskers forståelse
og glæde fra sjælens dyb
i anskuelsen forener sig med lyset,
da stiger tanker op fra selvets indre
ud i rummets fjerne
og forbinder dumpt
menneskets væsen med åndens væren. 

Rudolf Steiner: Ugevers til Påskeugen oversat af Ove Frankel

Glædelig Påske

Lad glæden få overtaget!

Der er grund til glæde:
Lyset strømmer os i møde i længere tid end mørket.
Vi er kommet forbi jævndøgn – den 20. marts.
Det har lige været fuldmåne – den 8. april. 
Det er Solens dag – søndag – i dag. 
Det er Påskedag, hvor lyset bekræfter livet.
og ser du på månen i aften er den en lille smule aftagende. så der er en lille mørk akål i overkanten af den lysende måneskive, et billede af gralsskålen.  

Ovenfor er et udsnit af Grünewlads Isenheimer Alter: Kristi Opstandelse. 
Grünewald har malet opstandelsen som en sidefløj i Isenheimer altret. Ikke det centrale motiv, men som en højre sidefløj. Opstandelsen ser man først efter at altertavlen er åbnet, så man må trænge om bag ved korsfæstelsen og lidelsen for at kunne opleve den. Som du kan se på gengivelsen nedenfor er opstandelsen det fjerde billede i rækken: Bebudelsen, Den Sfæriske Musikscene, Kristi fødsel og Opstandelsen. 

Vi skulle have været på Kunstrejse lige nu. Vi skulle have besøgt Colmar, hvor Grünewalds flerfløjede altertavle er at se.  Det skal vi så ikke, fordi Corona-smitten skal begrænses. Men det giver også ro ot styrke til at vi  kan aktivere os selv opleve værkerne på en anden måde:

Farverne i ’opstandelsen’ virker på sort baggrund.  Der er to lyse områder: Det blåligt hvide i ligklædet, der længere oppe danner opstandelsens farvedynamik. Den varme, gyldne hvide i Kristi ansigt. Det objektivt hvide overfor det personaliserede varme hvide.  Solens blege hvide vinterlys overfor forårets varme, skabende lys.

Kunstbetragtning af ‘Opstandlesen’
Lad øjet komme på udflugt i billedet:
Øjet vil gerne hæfte sig ved ansigtet og dets direkte blik med de indtrængende øjne omgivet af glydent lys.
Og modsætningen: den brunlige klippeblok, der ikke rigtig har sin tyngde i behold.
Imellem de to poler glider blikket opefter igen, forbi de blege ben, ind i den røde verden, ind gennem det betagende farvebånd, som det blege ligklæde er forvandlet til. Det fører blikket op i det gyldne på skuldre og overarme og tililbage til ansigtet, lyset, blikket.
Til oplevelsen af at blive set.
Højre side af brystkassen er blottet. Der er et sår i siden. Brystkassen har en blålig tone, der medvirker til at forstærke de gyldne farver.
Hovedet  er uden klart afgrænsede konturer, så det dets synlige størrelse kan variere. Det kan smelte sammen med cirklens midte eller blive tydeligere afhængigt af, hvor betragterens blik lige har været.
Hænderne er derimod markante, spinkle, med åbne, opadvendte håndflader, der ligesom foregriber den blå-orange overgang i cirklen. Som om hænderne bestandigt åbner cirklen, som efterhånden erobrer mørket. Se de dybblå toner i himlen lige over klippeblokken. 
Sårene lyser, deres lys er lys-resonanser af sollyset. Smerte forvandlet til lys, til liv, til glæde. 

Hvis du prøver dette i flere minutter vil du få en oplevelse af at kunstværket bliver rigere af din aktive betragtning. Det så at sige opstår for øjnene af dig. Kunstiagttagelse er kunstnerisk skaben.

Meget tættere på at male den opstandne som solen selv kan man vel ikke komme? Kristus Solen er nydannet og når kun lidt længere end hans udbredte arme. Smilet, fuldt af skønhed og glæde, vil vokse sig ind i sindene sammen med lyset og livet, skønheden og glæden.
Dagligt kan vi iagttage sollysets udbredelse, dets fejen hen over jorden.
¨Sol ser ind i slot og Vrå, ser på drot og tigger¨.
Solen skinner på hvad som helst, det er inkluderende.
Dagligt kan vi øve at forvandle det objektive lys ved at glæde os over skønheden, leve i nuet. Åndsnærværets mirakel. 
Vi ind-ser ved det lys, Kristus-Solen lader skinne. I dette lys ser vi det væsentlige. Dette er begejstrende, dette er stedet, hvor glæden opstår.
¨Freude! Schöner Götterfunken….¨. 
Påskens glæde er gnisten, der sætter indre bevægelser i gang i os mennesker. 

Langfredag citerede jeg Rudolf Steiners uge-vers for passionsugen: Skønheden skaber livskraft, som forbinder menneskers legeme og ånd. Lige under opstandelsesbiledet har jeg skrevet min oversættelse af Påske-ugens vers. 
Skønheden er blevet til glæde:
Når mennesket tillader sig selv at opleve skønhed ved at forene sig med lyset fra solen opstår glæden. Da jeg var lærer opdagede jeg, at kun glade børn kan lære noget nyt. Det gælder også voksne. Med glæden kan vore tanker komme i flugt, ud af det snævre. Forvandle sig fra ‘mig-tanker’ til ‘kosmiske’ tanker. (Kosmos er græsk og betyder verdensorden.) Vi kan så småt begynde at få tanker, begreber om verdens orden. Vi kan få intuitioner. Vi kan opleve frihed.