Kunstblog: At se – kunst

Kunstblog: At se – kunst

Øjet er langt fra det eneste vi har brug for når vi vil se. Det er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning. Hvordan det kan gå til at noget vi kan se bliver til et element i vores bevidsthed er vidtgående uforklarligt. Så jeg forlader ‘apparat-modellen (øjet, nerverne, hjernen) og prøver nu at skildre, hvad og hvordan man kan opleve det at SE.

Først lidt spørgeleg: kan man se modsætinger? Harmoniske forhold? Stemninger (glæde, sorg…. )? Vi kan hurtigt konstatere, at vi IKKE kan! I hvert fald ikke med øjnene. Og dog bestiller vi næsen ikke andet, når vi færdes i verden.

Hver gang vi ser noget med øjnene kobler vi i samme nu noget til det, vi har set. Vi knytter et begreb til det sete og straks har vi en fornemmelse af at vi forstår. Nu ved vi, hvad det er vi har set. Og læge mærke til de relativt få situationer, hvor vi IKKE kan få sammenhæng i vores oplevelse: Meget forstyrrende, måske angstprovokerende.

Som jeg skrev i en tidligere blog (klik her) består al forståelse i at vi sætter noget i forhold til andet. Så snart ‘noget’ dukker op i vores bevidsthed, som ikke kan sætte i forhold til andet – eller helst: alt det andet, der er i bevidstheden – oplever vi det ganske ubehageligt.

Marc: Kæmpende former.1914

Synet- begrænset til øjet – udfører ikke denne vigtige funktion. Det gør vores tænkning, Lynsnart knytter den et begreb til det sete, og kombinationen begreb+iagttagelse er det, der gør det muligt at forstå. Bemærk, at det at forstå, ikke nødvendigvis er at forstå det rigtigt. Vi kender udmærket til at vi senere indser, at vi havde misforstået, men indtil da har misforståelsen tjent os glimrende som forståelse. Se det er noget, jeg som pensioneret underviser af teenagere har oplevet utallige gange, for teenagere er for det meste meget ivrige efter at anfægte deres egne fordomme og kæmpe sig frem til ny forståelse.

Jeg har oplevet det intenst når vi var på kunstrejse. Det var med den ældste klasse (12. kl) og kunstrejsen tog eleverne gennem kunstens historie fra tidlig kristen kunst frem til nutiden. 2–3 uger, hvor der hver dag var intens kunstbetragtning. Min erfaring er, at intet andet i samme grad og med samme dybde kan ændre unge menneskers måde at se på, — at forstå på. Og at kunsten lader dem hver for sig stå frit. De bliver ikk påduttet en eller anden overbevisning, For de må selv finde ud af det. Det er personlige oplevelser.

Kunsten er det område, hvor vi bør udfordre vores måde at se på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *