Kunstbetragtning

Kunstbetragtning, en metode

Gennem de år, jeg har arbejdet med at iagttage kunst alene og sammen med andre, har der dannet sig en metode, som det kan svare sig at følge ret slavisk i begyndelsen.

Hvert menneske har sin egen måde at se på. Vi læger mærke til forskelligt.

Når flere sammen iagttager et kunstværk, og alle bidrager med sine iagttagelse, vil man hurtigt opdage, at de andre bemærker noget andet end jeg, og ved at lytte til deres iagttagelser bliver mine egne rigere.

Dog under den forudsætning, at alle holder sig  til metoden og ikke lader sig forlede til at fortælle om oplevelser, der ikke kan eftervises i det værk, der betragtes.

Tolkning:

At tolke betyder vist at oversætte. Ved billeder: at oversætte billedsproget til et verbalt sprog. Eller mere vidtgående: At se en eller anden filosofi, livsholdning, overbevisning .. bekræftet eller modsagt af værket. At søge en skjult mening.

Ofte fører det til at man forlader iagttagelsen af kunstværket ob beskæftiger sig med forhåndsviden, antagelser eller fordomme. Og det er ikke kernen i kunstbetragtning.

Denne metode er ikke en tolkningsmetode, men en hjælp til at fordybe sig i iagttagelsen af værket.

Mening:

Det sker ofte, at kunst iagttagere stiller spørgsmålet: Hvorfor har kunstneren anbragt dette eller hint element i værket. Dette er som regel et vildledende spørgsmål.

Vi er kulturelt opdraget til at søge efter forklaringer, efter årsager. Det forudsætter viden, begreber etc. Forfølger man spørgsmålet. Hvorfor? kommer man enten udenfor værket ved at gotage en årsag, man kender til i forvejen. Eller man inddrager en spekulativ forklaring, som det sete så skal tilpasse sig.

Eg langt mere frugtbart spørgsmål er: Hvordan virker dette element. Hvordan bidrager det til helheden? bliver andre elementer overdøvet eller fremhævet? hvilke muligheder tilføjer dette element?  eventuelt kan man prøve at se, hvordan værket ville virke uden dette element. Man kan holde en hånd for det eller bare se vort fra det. Hvad sker der så? Dermed kan man begynde at få blik for det enkelte elements betydning for værket som helhed.

1: Hvad er der at se? 

Figurer: Personer, genstande, natur

Farver:

Former

Format, Størrelse

Fortællingen: Særligt når værket refererer til en historie, mytologisk, bibelsk eller andet, kan det være betydningsfuldt at bemærke, hvordan værket fortæller historien,

2: Komposition

Forhold, proportioner.

Relationer og spændinger i form og farve

Dybde, perspektiv

Geometrisk

Farveperspektiv

Dækning mm.

Er der modsætninger mellem perspektivgivende elementer?

Hvordan virker de?

Særligt ved Arne Haugen Sørensens billeder:

spænding mellem dynamik og ro og

mellem tid og ikke-tid.

‘Noget går sindssygt hurtigt i disse billeder, det er som et hug i nuet, men hugget stoppes af noget andet, det fastnagles, spiddes, forankres til nuet som af en kraft indefra’.

3: Stemninger, Følelser

Følelser udtrykt direkte i værket.

Hvilke stemninger giver værket?

Hvad i værket giver denne stemning?

Kontraster i værkets følelser?

(U)overensstemmelser mellem værket og historien?

4: Essens

Beskriv som afslutning med et enkelt ord eller en kort sætning, hvad der er billedets væsen. Dets essens.

Hver deltager bær give sit eget bud på essens, også når det er forskelligt fra de andres.