Kunst er kronen på værket. nr. 3

Kunst er kronen på værket. nr. 3

Palmesøndag skrev jeg om Michelangelos billede af, hvordan forskellige mennekser kan forholde sig i livets vanskelige situationer.
Skærtorsdag førte jeg betragtningen videre med Leonardos Nadverbillede, der viser 12 karakteristiske reaktioner på en skæbnebestemmende meddelelse. 

I dag, Langfredag, vil jeg prøve at se begivenhederne fra den anden side. Hvordan ser Korsfæstelsen ud, hvis man ser den som åndelig begivenhed? Fra Angelico: Korsfæstelse med engle, Maria og St Domenicus. 1441

I St. Marco klostret i Firenze har malermunken Fra Angelico skabt fresker i de spartansk udstyrede små rum, munkene havde som deres individuelle opholdssteder. Freskerne fylder den ene væg i klostercellen. Alle freskerne har kristne motiver og et meget forenklet billedsprog. Nogle har opstandelsen som motiv, andre viser scener fra lidelseshistorien.  Alle er skabt som meditative imaginationer. Fra Angelicos ‘offentlige’ værker har lette, glade farver, meget guld og et mylder af detaljer. Men her ser vi Fra Angelicos meditativt-spirituelle udtryk.  
Korsfæstelses-billederne i klostret har en mørk himmel, en gold jord og i stedet for bjerget Golgatha er der en dyb dal med en lille forhøjning , hvorpå korset står. Det virker næsten som et ‘negativt’  billede. Ved siden af korset knæler Maria og St. Domenicus (1170 – 1221). Det er en imagination af en mystisk fordybelse. De to personers ansigter er da også afklarede og rolige. 
Den korsfæstede Kristus er ikke lidende, som man vil kunne se på andre fremstilinger fra samme tid. (f. eks. Korsfæstelsen i G. Grünewalds Isenheimer Alter).
Læg mærke til blodet: Fra Kristi side strømmer blodet ud i en stråle og det opfanges i  Gralen, der bæres en Engel. Fra Kristi fødder strømmer blodet ned i den golde jord. Kristi livskraft forener sig med jorden og verden. 
Denne korsfæstelse er chokerende ved at englene deltager aktivt og ivrigt i at korsfæste Kristus. Begivenheden på Golgatha skildres som en guddommelig handling, Den er set fra et spirituelt perspektiv. Kristi død betød overvindelsen af menneskets begrænsninger og gav mulighed for menneskelig frihed, fordi det blev muligt at forbinde det åndelige og det legemlige.  Ånd og materie, gud og verden er forenet og kan forstås som een helhed.
 
Den hændelse, der fra et jordisk perspektiv hører til de mest grusomme og frygtelige, kan  få mening når man ser den i et spirituelt perspektiv.  ‘fra den anden side’. Lidelsen er Kristi uselviske offer og offergaven er at give jorden et muligt liv på et højere bevidsthedsniveau. 

For nogle år siden skrev jeg tekster til Rudolf Steiners ‘Seelenkalender, på dansk kaldet Ugevers. Det er et digterisk værk, hvor der er et vers for hver uge gennem hele året.  Vi er lige nu (langfredag i ‘Den Stille Uge’) i den uge, der i Sjælekalenderen er årets sidste. Næste uge, påskeugen er dermed  årets første. De to vers vil jeg stille sammen. det ene i dag, det andet på søndag: 

 Når ånden fra sjælens dyb
Vender sig hen imod verdens eksistens
Og skønhed strømmer  fra rummets vidder.
Da trænger livskræfter ind i menneskelegemer
Og forener, kraftigt virkenede
Åndens væsen med mennesketilværelsen. 

Det er ikke let forståeligt. Men forsøg at læse teksten stille og langsomt og se Fra Angelicos billede samtidigt:
Skønhed strømmer til jorden fra himlen. Solen lyser op, den har nu længere tid end natten. Naturen svarer på lyset med vækst og fuglesang. Vi går ud i lyset og bliver gennemvarme og lyse i sindet. 
Imedens vi hengiver os til denne skønhedsoplevelse, trænger livskraft, livsmod ind i vore legemer og forener legeme og ånd. Den funktion, der kraftigt kan forbinde vores ånd og legeme kalder vi for sjæl. Og der skal en sund og stærk sjæl til, for at holde forbindelsen mellem de to, så de kan blive os fortrolige som een enhed. Det materielle og det åndelige er to sider af samme sag. Det er en af de forståelser af Påske, man kan finde i kunsten. 

På en privat klinik i Berlin har de indrettet klinikken til at tage sig af coronapatienter. De har gode – men anekdotiske – erfaringer med at hjælpe patienterne til at fokusere på et livsperspektiv, holde kontakt med lyset og solen og lære at tænke på det gode, det sande og det smukke. Det er deres erfaring, at frygt, usikkerhed og indelukkethed fremmer patienternes modtagelighed for infektioner. 

Med venlig hilsen

Ove Frankel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: