Kunst er bevægelse
 Bevægelsen lever.John Neumeier er leder af sin egen balletskole i Hamburg. Han har skabt en række musik-balletter, som taler et nyt kunstnerisk sprog. Jeg vil her mest vise hen til John Neumeiers ballet: Mahlers 3. Symfoni. I Information skrev Valdemar lønsted den 7/4-20 en anmeldelse med overskriften:Gustav Mahlers tredje symfoni taler lige ind i en coronatid. I anmeldelsen skriver Valdemar Lønsted bl. a: ‘Man kan høre Mahlers tredje symfoni som en seers indsigt i en altomfattende sammenhæng, han fremlægger en fortælling om eksistensernes hierarki og fællesskab, fra den uorganiske natur over planter, dyr, mennesker frem til Gud som det højeste væsen, alt levendes fundament, opfyldelse og fuldendelse.’ Jeg mener at dette er helt i tråd med den forståelse, John Neumeier har lagt til grund for sin ballet. Balletten lever af musikken og iver musikken nyt liv. En udvidelse til øjet og kroppen, så ørene ikke alene skal leve sig ind i dette kunstneriske univers. John Neumeier fortæller om skabelsen af balletten, at det jo var et – for ham – helt nyt problem, som der ikke var nogen forudgående løsninger på. Balletter fortæller gerne historier. Oftest er der en tekst, en libretto, som kan fortælle om ‘ ‘Snedronningen’, ‘Nøddeknækkeren’, ‘Napoli’ elller andet. Danserne og instruktøren kan illustrere denne fortælling.. Vi kunne se ind i kunstnernes værksted, da DR i går bragte en udsendelse om Dronning Margrethes kunstneriske arbejde – med vægt på hendes scenografi-arbejde til ‘Snedronningen’. Det var en fængslende og lærerig fortælling om hvordan det er at arbejde kunstnerisk. John Neumeyer går – af gode grunde – en anden vej, når han skal skabe scenografien til en symfoni af Mahler: Musikken tilbyder ikke en historie. Der er ikke et narrativt grundlag at arbejde ud fra. Der mangler ganske enkelt det materiale, der skal iscenesættes! Hvad gør man så? – Man skaber ud af intet! Neumeier beskriver arbejdsprocessen således: ‘Først måtte jeg lade danserne lytte og bevæge sig. Give dem til opgave, at leve sig så intimt og ærligt ind i musikken, som det var dem muligt. Dansere kan ikke leve sig ind med forstandsmæssig forståelse, men med kroppens oplevelse. Kroppenes oplevelser kunne jeg se og begynde at forme i. Dæmpe nogle udtryk, sætte andre sammen, understrege ved lys, farver. komponere med horisontale og vertikale bevægemønstre.. Denne proces forstærkede og fordybede dansernes indlevelse og der opstod bestandigt nyt materiale, der kunne iscenesættes. Således opstod ballletten som et nært samarbejde’. Derfor var det en stor overraskelse for os, at vi kunne købe billetter til Det Kongelige Teater, som skulle opføre John Neumeiers ballet. – Men den blev så aflyst af Corona. Du kan dog finde Mahlers 3 symfoni som video optaget på Opera Garnier, Paris. Sidste år var vi så heldige at være i Hamburg for at overvære John Neumeiers Beethoven Projekt. Derfra en enkelt billede:   At gøre musikken synlig –var også en opgave, Rudolf Steiner arbejdede med at løse. Han skabte Eurytmien, hvor menneskekroppen bliver anvendt og uddannet til at være et ‘musikinstrument’. Her bliver kroppens bevægelser forstærket af farver og af beklædningen, som ‘tegner’ bevægelserne i luften, så de får en vis varighed. Et eksempel kan du se her: Beethoven Pathetique Uden at ville bedømme eller evaluere de to meget forskellige kunstarter: Ballet og Eurytmi – og især John Neumeiers ballet-udtryk, vil jeg anbefale at man benytter chancen til at overvære såvel det ene som det andet kunstudtryk, når den kommer engang. Når Corona er besejret. Valdemar Lønsteds afslutter sin anmeldelse af Mahlers 3. symfoni med ordene: ‘Og hvad var det for ord, Paulus sluttede med i det citerede skriftsted ovenfor? »Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.«’ Det er præcis det centrale: Kunst skabes af kærlighed til handlingen. Kunstbetragtning er en kunstnerisk skabelsesproces der også drives af kærlighed. |