Kultur og vore hjerner

Kultur og vore hjerner

Citat fra ‘Information’ d3/1-2020:

Hvis teknologien forandrer vores hjerner, hvad betyder det så for kunstoplevelsen – og hvordan skal kunsten reagere?

Så vend da problemet oppe i dit eget hovede, det det det du har kulturen til: Så bliver spørgsmålet:

Når kunsten forandrer vores hjerner, hvad betyder det så for teknologianvendelsen – og hvordan skal teknologien reagere?

For – helt ærligt – hvem skal tilpasse sig? Det MÅ da være mennesket, der skal beslutte, hvordan det vil lade sin hjerne forme af teknologien. Selv om det kan være vanskeligt som enkeltperson, er det dog her det begynder. Så kan VI i fælleskab lave regler for, hvad teknologien skal kunne og hvad den kan få lov til at benytte af ‘smart’ for at tilrane sig vores opmærksomhed.

På den anden side må der også laves regler for, hvordan mennesker skal kunne have adgang til kultur. Regler, der sikrer at kulturen ikke siver over i teknologigiganternes regis, men forbliver i det alment tilgængelige offentlige område. (Det hed vist PublicService dengang i 2019)

Jeg har set på hundredevis af mennesker (og dobbelt så mange øjne) medens de så på kunst. Når jeg laver føringer eller kunstforedrag taler jeg ikke meget om personer, baggrund, politik, stilarter, kunsthistorie mm. Men vældigt meget om hvad man kan se på billedet. Så folk – og det er en blandet skare af folk – står med ansigterne vendt mod kunstværket. jeg står ved siden af værket med front mod ‘folk’ og vejleder dem i at se. Og det kan let tage lang tid. Ofte ‘når’ vi kun få værker på et par timer. Jeg lærer værkerne at kende ved at se på betragternes øjne, og jeg kan se at der langsomt kommer en gennemgribende proces i gang inde i hver enkelt. Processen kan fortælles, der opstår en mangfoldig samtale men aldrig uenighed, altid for- og be-undring overfor de andres iagttagelser og tanker. Der opstår kunstværker, dirigeret af det værk, der hænger på væggen. Som et lille orkester, der spiller et fælles partitur på hver deres instrument.

Du kan selv opleve det ved at komme til en af de kunst-betragtninger, jeg gennemfører i de næste måneder. Klik HER

Artiklen i Information fortæller at besøgende på kunstmuseer gennemsnitligt bruger 28 sek. på hvert værk. Og at man har gjort sig mange tanker og anstrengelser for at få gjort tiden længere: Hovedtelefoner, musik, sofaer, kloge tekster osv. Prisværdigt.

MEN

Jeg har ikke set eller oplevet, at man har givet ‘folk’ en vejledning i hvordan man SER på kunst. Jeg har lært at SE på kunst af en nu afdød tysk professor: Michael Bockemühl. Hans ærinde var, at SE på kunst er en kunstnerisk skabende proces som alle kan lære. At alle har brug for at opleve, at de selv er skabende i deres betragtning (og at de kan overføre den erfaring til andre livsområder) Og at det ikke kræver forkundskaber, men blot viljen til at investere sin opmærksomhed i at SE.

Jeg vil i følgende indlæg fortælle mere om AT SE KUNST.