Hartley: menneske bærer naturen

Hartley: menneske bærer naturen

I hele vores historie har naturen været grundlag for mennesket. Det har i hvert fald været den almindelige, daglige opfattelse. Nu ser det ud til at være omvendt: Naturen kan ikke være vores sikre grundlag længere. Vi mennesker må bære naturen, som den har båret os indtil for et par årtier siden.

Der er et maleri af Marsden Hartley, som på en forunderlig, naivt-dybsindig måde fortæller denne historie:

Hartley: Sustained Comedy 1939

Et menneske, en bred mand. Farven og nogle at billederne på ham fik mig til at se bort fra billedet ved første øjekast. For jeg er for tiden træt af den kønsfokusering, der viser sig i mange debatter, udstillinger osv. Det er også et billede, jeg trækker mig fra, fordi det er så fuldt af symboler. Og jeg er ikke til symbolske malerier. Endnu?

Men jeg må tage min egen medicin og SE på maleriet. Beskriv det – og lad være med at bedømme det.

Mandens øjne er gennemboret af pile. Hartley kendte sine (europæiske) klassikere. Så citater fra de mange billeder af ‘Den hellige Sebstian’ der blev forsøgt henrettetmed pile, der dog ikke skadede ham, ligger lige for. Mennesket, der må ofre sig for sin tro, sin overbevisning. At det os Hartley er øjnene, der rammes: han er jo billedkunstner. Strubehovedet er hjerteformet og rødt, næsten som læberne. Hjerteforen i struben er også gennemboret af en (lille) pil. Også ordet bliver ramt. Hele kroppen, så vidt vi kan se den, er præget at natur og mystik. På skuldrene bygger en fugl rede og en plante vokser frem med blomster. Øverst på brystet et sejlskib for fulde sejl, derunder et citat far Macaccios ‘Treenighed’ Gud Fader viser sin korsfæstede søn frem. Der er sommerfugle både på skulderen og i den mørke baggrund. Sommerfugle som er ikoniske for deres forvandlinger. En hvid trekant i panden, ramt af et lyn eller en knækket pil. Eller udgår der fra trekanten et lyn?

Jeg skal ikke tolke – eller skrive – mere om værket. Men i morgen skal jeg på Louisiana med en gruppe mennesker. Og se det sammen. Gad vide, hvad vi får at se??

Ove Frankel

Comments are closed.