Fra Hånden til Øjet

Fra Hånden til Øjet

Hvordan kan det være at vi kan opfatte et billede af en bold som en bold? 

  • Billedet af bolden er jo bare en cirkelrund skive med forskellige nuancer. 

Pasted Graphic.pdfI sammenhæng med udforskningen af spejlneuroner har man gjort denne opdagelse: På et tidspunkt har barnet en bold i hænderne. Hænderne sanser boldens rundhed, dens overfladestruktur, dens vægt, duft,  hårdhed sov, Måske har barnet forsøgt at spise bolden. Men den var heldigvis for stor til at komme ind i munden. Men den smagte af bold! Og læbernes berøring af bolden gav barnet et endnu tydeligere sanseindtryk af boldens egenskaber.  Bolden er sikkert trillet ud af barnet hænder og er hoppet ned på gulvet, hvor den har hoppet lystigt nogle gange og så er den trillet væk – ind under bordet. 

Efter at have oplevet en virkelig bold stifter barnet så bekendskab med et billede af en bold. Og erkender med det samme og uden besvær, at det er en bold og ikke bare en rund skive. 

En forklaring er at barnet ved de første sanseindtryk af den fysiske bold har aktiveret et helt kompleks af Spejlneuroner. Sansepåvirkningen aktiverer spejlneuronrene så de danner det mønster, der skal til for at tage fat om bolden på et senere tidspunkt. Og endda, hvis barnet har set sin far eller søster kaste og gribe bolden. Alle disse bevægelser har lagret sig i konfigurationer af spejlneuroner som mønstre til handlinger, der ikke bliver udført. 

Hvad så,  hvis søster ikke griber bolden?  Det viser sig, at spejlneuronsystemet også kan forstå intentionen ved en handling, selv om handlingen ikke bliver udført – og selv om barnets iagttagelse af handlingen bliver afbrudt. Det betyder, at der bliver oprettet billede af en mere fuldstændig proces, end den, der blev iagttaget. 

Så når barnet ser billedet af bolden aktiveres hele det mønster , spejlneuronerne har dannet. Altså både at bolden er kuglerund, at den har en bestemt tekstur, at den er lavet af et særligt materiale, der gør at den kan hoppe. 

Eksemplet med bolden stammer fra forskningen i spejlneuroner. Men det gælder naturligvis ikke kun for bolde. Det gælder for enhver form for sanseiagttagelse.

Det gælder altså i almindelighed: Jo mere vi har sanset af og i den gode tredimensionelle verden, derom mere righoldige bliver vores begreber. 

Modsætningsvis kan man påstå, at et barn, der henter en stor del af sine sanseoplevelser fra flade skærme danner meget fattige, todimensionelle begreber: Skærmbarnet, der er så heldig at det ikke har haft en bold i virkeligheden, vil ikke kunne se at billedet af bolden er er bold. 

Det er jo – helt reelt – en  cirkelrund skive med forskellige nuancer. 

Pasted Graphic 1.pdf