Politik og kunst

Vi har udviklet en frugtbar ‘metode’ til kunstbetragtning. Den er ret enkel at forstå og anvende. Måske endda så enkel, at vi let overser dens værdi.

Metoden består simpelthen af fire trin, som man systematisk eller mere løst kan gå igennem, når man betragter et kunstværk. Enten alene eller sammen med andre.

Det første trin er at opregne hvad der kan ses (eller høres, hvis der er tale om musik, digte eller andel ‘lydligt’.) Hvad viser billedet: to mænd, et frodigt landskab, en sø, en rød farveklat. Opregningen af hvad der findes i billedet kan være kort eller lang, oversigtsagtig eller detaljeret, men jo mere detaljeret des større udbytte får man gerne af værket senere i processen. Det eneste man ikke skal gøre er at navngive: Det er Peter, det er Mt St Victoire. For fastlæggelsen af hvad der ses lukker for iagttagelsen.

Det andet trin er at finde kompositioner, forhold, rytmer, kontraster, sammenhænge, relationer. Det kan være ganske klassisk om der er perspektiv i billedet, hvilke elementer der fremkalder perspektivet, om der er samspil mellem rette og krumme former, om der er brugt komplementærfarver osv.

Det tredie trin er at fordybe sig i de følelser og stemninger, billedet indeholder. Hele tiden at holde sig til elementer i billedet, så man ikke pludselig beskæftiger sig med sine private følelser. Der er ikke meget der virker så kraftigt som følelser. Den ene følelse tager den næste med sig – og det er ike sikkert at den næste har noget med billedet at gøre.

Fjerde og sidste tirn er at danne sig et begreb om billedet essens: Hvad handler billedet om. Er man flere må der gerne være flere bud på essensen. Mangfoldigheden lever i kunsten og forskellige essenser i samme billede udelukker ikke hinanden. De supplerer hinanden.

Gør det til en vane at holde dig til de fire trin uanset om du ser på kunst ellr på noget andet.

Politikere gør typisk det modsatte: De begynder med en essens. Det fremstår som en påstand (tirn 4). Påstanden underbygges af argumenter, der vidtgående har følelsemæssige appeller (trin 3). Dernæst sættes – hvis der er tid – pastanden ind i en sammenhæng (trin 2). Og endelig citeres data (trin 1)

Kunstbetragtningsmetoden virker befriende. Enhver kan bidrage og få udbytte af processen og der trykkes ingen konklusion ned over hovedet på folk. De bliver berigede, ikke manipulerede. Politikernes omvendte metode oplevet som tvang. Vi afviser tvang i demokratiets navn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *