KunstKurs 2017-18

Kunst kursus 2017- 18 er udsat til næste år.

Sygdom har tvunget mig til at udsætte Kunst Kurserne for denne sæson til næste år! Beklager.

Men temaet: Metamorfoser forbliver.

 

Det kan du læse mere om og bidrage til under menu-punktet: Metamorfose

KunstKursus består af 5 lørdage med progredierende indhold.

På 5 kursuslørdage (kl. 10 – 16) undersøger vi forandringer og forvandlinger ved hjælp af kunsten. Formiddagen består af indlæg, kunstbetragtning og samtale. Om eftermiddagen mere kunst-betragtning og er der tid til, at også hænderne bliver kunstnerisk aktive. Der serveres frokost og kaffe/the.
Hver lørdag koster 500 kr. (Prisen dækker 4 ‘lektioner’, frokost, kaffe og kage. Kursus afholdes på Reinsholmgaard, Melbyvej 63, 3370 Melby. Reinsholmgård er under forvandling, så måske bliver de sidste kursusdage flyttet…?
Tilmelding: send mail til info@udviklingskunst.dk og indbetal via MobilePay til 40372038. Der kommer løbende detaljerede programmer på www.udviklingskunst.dk

Kursusdagene vil blive fastlagt i maj.

De 5 lørdages indhold fastlægges i løbet af forsommeren 2018 men bliver nok noget i denne retning:

1: Iagttagelse og tænkning. Hvad tænker?

Metamorfoser iagttaget hos planter, dyr og mennesker.
Hvad bliver iagttaget og hvad lægger tænkningen til iagttagelsen.
Evidensens verden vs. den vågne oplevelses verden.

2: Perspektiver: Fra Rafael og Michelangelo til farveperspektiv.

Fra klassisk græsk kunst via Ravennas mosaikker, renæssancen, romantikken til moderne kunst.
Naturskildringernes forvandling: Paradisisk, romantisk, sublimt, realistisk, spirituelt.

3: Det skønne – det hæslige.

Hvad er det smukke? Hvordan har vores begreb om det smukke forvandlet sig? Kan man se noget skønt i det hæslige? Eksempler fra verdenskunsten.

4: Kunst afslører naturlove, der ellers vil forblive skjulte.

Vi uddyber ovenstående citat af Goethe: De naturlove, kunsten kan afsløre er kvalitativt anderledes end ‘de matematiske’. Nogle naturprocesser kan beskrives som metamorfoser og forstås ved indlevelse i det væsentlige i naturen.

5: Metamorfoser i naturen.