Den længste nat – Lyset fra modsætninger.

Den længste nat – Lyset fra modsætninger.

Vintersolhverv. den 21. december 2020 kl. 11:03. 
Oprindelig nordisk naturforståelse bød mennesker at ære solen på denne dag, hvor den var mindst synlig. – I tillid til at den ville vende tilbage med lys og varme. I solens fravær måtte mennesket opleve den i sit indre: Det indre lys og den indre varme. Lysets mysterium, hvor sommerens ydre forvandles til vinterens indre oplysning. En viden om og en erkendelse af at menneske og verden hører sammen.
At de er polariteter, der gensidigt betinger hinanden og som opleves igennem årets rytmer.

På denne dag er solhverv ledsaget af et sjældent fænomen:
Jupiter og Saturn mødes på aftenhimlen.
Man kan se dem på himlen mod sydvest i aften efter solnedgang  kl. 15:38 og inden de sammen går ned under horisonten kl 18:12! 
Billedet ovenfor skal illustrere de to planeter: Jupiter som den kølige, Saturn som den varme.
De to planeter kan opfattes som polære modsætninger: Saturn en gigantisk gasplanet med fast stof kredsende omkring sig i de karakteristiske ringe, Jupiter, solsystemets største, med en samlet masse som alle andre planter tilsammen. Saturn udsender et blidt lys, Jupiter et køligere. 
Saturn og Jupiter har nærmet sig hinanden gennem længere tid, og præcis i dag står de nærmest hinanden. Det er den ‘Store Konjunktion’ der kun optræder på himlen hvert tyvende år. 
Astronomer har beregnet deres møde for meget længe siden. Himmelfænomenerne kan forudsiges – modsat hændelserne blandt os mennesker, hvor vi end ikke kan forudsige, hvordan vi kan leve med hinanden om få dage! 
Men Jupiter-Saturn mødet minder os om, at to sider mødes i os selv.

Rembrandt: Selvportræt  (1655)

I den gamle astrologiske opfattelse kan man finde, at Jupiter står for at erkende og ordne kosmos, Saturn for den indre  indlevelse og modenhed. Denne polaritet kan genfindes i:

Menneskets ansigt.
I barndommen og ungdommen er menneskets ansigt overvejende symmetrisk. Fra puberteten og i voksenalderen bliver det i stigende grad asymmetrisk.Ofte på den måde at højre ansigtshalvdel har en tendens til at blive aktivt udad, betragtende og erkendende, venstre halvdel får derimod en tendens til at være indlevende, forstående, følsom. Nogle ser i dette en ‘spejling’ af Saturn- Jupiter. Mennesket er ikke enten erkendende eller indfølende, men altid begge dele, således at det er individet selv, der veksler mellem de to poler. 
Rembrandt har set og forstærket dette i sine selvportrætter. Betragt det nøje og du kan lære dig at iagttage forskellene hos dig selv og andre.(Du kan hente billedet i stor opløsning her )
Måske har du prøvet at se på et foto af dig selv? Det virker i begyndelsen fremmed, fordi du er vant til at se dit ansigt spejlvendt?
Helt fremmed bliver det, hvis du fra et foto tager en kopi af den ene side af et ansigt fotograferet direkte forfra spejlvender det halve ansigt og sætter billedet sammen af de to højre- eller venstre- sider.

Du kan anse de to  ansigtshalvdele som polære: De betinger gensidigt hinanden. De udgør forudsætningerne for en frugtbar dialog. Dialogen må udspille sig mellem polariteterne og vil søge hen imod en ‘syntese’, hen imod personligheden selv. Denne samtale udspiller sig bestandig som en indre dialog: jeget afvejer hensyn og forståelse i forhold til  erkendelse og viden
I denne jule- og solhvervs-tid præget af Jupiter-Saturn konjunktionen i kosmos er det velanbragt at føre samtalen på tre planer:

  • På det indre plan, samtalen med ‘mig selv’. 
  • På det sociale plan: Samtalen med de andre   og
  • På det helt store plan: samtalen med kosmos: 

Samtale med ‘mig selv’: Hver af os må bestandigt afveje erkendelse og medfølelse.
I coronatider: Leve efter reglerne eller biologien. 
Samtale med de andre: medmennesker står (mindst) lige så splittede overfor både sig selv og verden som du selv gør. Men på mangfoldige forskellige måder. Mange lider afsavn, fanges af angst, tør ikke håbe længere. Alt med god grund. Selv om vi bør undgå fysisk kontakt har vi rige muligheder for at dyrke social kontakt. Vi kan tale sammen. Lytte til hinanden. Opbygge sjælelige og åndelige fællesskaber. 
Samtale med verden:
‘I mennesket kommer verden til bevidsthed om sig selv’ skal Hegel have sagt.
Vores bevidsthed er ikke udenfor verden, men en del af verden, måske endda den mest lovende del. Vores forståelse er ikke et isoleret titilfældigt (subjektivt) billede af verden udenfor, men – som Hegel-citatet siger – det centrum, hvor verden forstår sig selv.
I dialogen med verden kan vi forstå dens væsen – og regulere vores adfærd overfor den?

Solhvervstiden og juletiden kan gå hånd i hånd. 
I ønskes en glædesfuld tid. 

Ove Frankel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: