Browsed by
Category: Symoler

Marsden Hartley – oplevet på Louisiana

Marsden Hartley – oplevet på Louisiana

Ca. 20 mennesker investerede deres bevidsthed i at SE Hartleys værk. De så længe og grundigt på hvert værk. Nedenfor er det første og det sidste gengivet. Ringen er sluttet!

Se en grundigere omtale og alle billederne på dette LINK

Flere deltagere sagde, at de efter at have SET værkerne, gerne ville opdage mere af Hartlsys kunst, læse hans digte og vide mere om hans liv. DVS først arbejde sig fem til selvstændige oplevelser ved at SE og ved at lytte til, hvad andre kan se. Det er en bekræftende oplevelse, der vækker en interesse, som fører til at ønske mere viden. Når det sker i denne rækkefølge: Først egen oplevelse, derpå viden fra andre, undgår man at andres viden stillier sig imellem værket og betragteren og i visse tilfælde gør den selvstændige iagttagelse besværlig. Viden bliver i stedet til impulser til selvstændigt at se mere, opleve mere…

Dagbladet ‘Information’ bragte den 10/1 en artikel om 4 journalister, der satte sig til at se på eet kunstværk i een time. Hver for sig og uden forberedelse. Det var vanskeligt med berigende. Læs artiklen her:


Kommende arrangementer

[MEC id=”3617″]

Tidligere indlæg:

  • Den længste nat – Lyset fra modsætninger.
    Vintersolhverv. den 21. december 2020 kl. 11:03. Oprindelig nordisk naturforståelse bød mennesker at ære solen på denne dag, hvor den var mindst synlig. – I tillid til at den ville vende tilbage med lys og varme. I solens fravær måtte mennesket opleve den i sit indre: Det indre lys og den indre varme. Lysets mysterium, hvor sommerens ydre forvandles til vinterens indre oplysning. En viden om og en erkendelse af at menneske og verden hører sammen.At de er polariteter, der gensidigt betinger…

    Read More Read More

  • Naturens frugtbarhed
    Georgia O’Keeffe og Ambrosius Stub Georgia O’Keeffe: Blå blomst. ca 1919 Ambrosius Stub: ‘Den kiedsom vinter gik sin gang’  Og Vaaren pynter Bøgen ud – til Brud.Naar Soelen brender som en Glød,Og stikker Ild i Barm og Skiød, – Fra 4. vers i ‘Den Kiedsom Vinter git sin gang’ Du kan læse hele Ambrosius Stubs digt ved at klikke her Som du kan læse i den beskrivelse af digtet, Information bringer den 19/6, rummer digtet erotiske anstrøg. Det er intime forårsbilleer.Solen Stikker…

    Read More Read More

  • Genopdag Naturen med Michelangelo og Brorson.
    At stille David op som supplement til Brorsons betagende salme (Op al den ting, som Gud har gjort) er et vovestykke. Dels fordi Michelangelos David er ca. 230 år yngre end Brorsons smukke salme, dels fordi en skulptur kræver, at man betragter den fra alle vinkler, hvilket jo er umuligt på en todimensional skærm.  Michelangelos skabte sin David i årene 1501 – 1504. Det var en tid, hvor humanismen var i højsædet. Man betragtede mennesket som en værdig del af naturen. Ikke nødvendigvis som stående højere end…

    Read More Read More

  • Genopdag Naturen!
    Lige præcis på Grundlovsdag indledte dagbladet Information en serie om ‘at genopdage naturen.  Sammenfaldet mellem Grundlovsdag og arbejdet med at genopdage naturen er tankevækkende: Måske burde også Naturen have grundlovssikrede rettigheder? Mine ¨Breve om Kunst¨ har ofte omhandlet vores forhold til naturen, og jeg vil forsøge at supplere Informations artikler og digte med kunstværker, der forhåbentlig kan opfordre til en tankevækkende dialog med digtenes natursyn. Serien indledes med ordene: ¨Vores samfund er i gang med at genopdage naturen. Efter at…

    Read More Read More

  • Pinse: Solens Corona!
    Billedet herover har Vincent van Gogh malet i 1890, samme år som han døde. Fortællingen om Lazarus kan du finde lige midt i Johannes-evangeliet. Den er dramatisk: En god ven af Jesus er død. Budskabet når Jesus medens han er langt væk fra hvor Lazarus og hans søstre bor. Jesus skyder det tilsyneladende hen. Først 3 dage senere kommer han til graven og søstrene advarer ham: ‘Han stinker allerede’. Se på Lazarus på billedet. Hans krop er næsten henflydende. Jesus…

    Read More Read More

Venlig hilsen
Ove Franke
Hartley: menneske bærer naturen

Hartley: menneske bærer naturen

I hele vores historie har naturen været grundlag for mennesket. Det har i hvert fald været den almindelige, daglige opfattelse. Nu ser det ud til at være omvendt: Naturen kan ikke være vores sikre grundlag længere. Vi mennesker må bære naturen, som den har båret os indtil for et par årtier siden.

Der er et maleri af Marsden Hartley, som på en forunderlig, naivt-dybsindig måde fortæller denne historie:

Hartley: Sustained Comedy 1939

Et menneske, en bred mand. Farven og nogle at billederne på ham fik mig til at se bort fra billedet ved første øjekast. For jeg er for tiden træt af den kønsfokusering, der viser sig i mange debatter, udstillinger osv. Det er også et billede, jeg trækker mig fra, fordi det er så fuldt af symboler. Og jeg er ikke til symbolske malerier. Endnu?

Men jeg må tage min egen medicin og SE på maleriet. Beskriv det – og lad være med at bedømme det.

Mandens øjne er gennemboret af pile. Hartley kendte sine (europæiske) klassikere. Så citater fra de mange billeder af ‘Den hellige Sebstian’ der blev forsøgt henrettetmed pile, der dog ikke skadede ham, ligger lige for. Mennesket, der må ofre sig for sin tro, sin overbevisning. At det os Hartley er øjnene, der rammes: han er jo billedkunstner. Strubehovedet er hjerteformet og rødt, næsten som læberne. Hjerteforen i struben er også gennemboret af en (lille) pil. Også ordet bliver ramt. Hele kroppen, så vidt vi kan se den, er præget at natur og mystik. På skuldrene bygger en fugl rede og en plante vokser frem med blomster. Øverst på brystet et sejlskib for fulde sejl, derunder et citat far Macaccios ‘Treenighed’ Gud Fader viser sin korsfæstede søn frem. Der er sommerfugle både på skulderen og i den mørke baggrund. Sommerfugle som er ikoniske for deres forvandlinger. En hvid trekant i panden, ramt af et lyn eller en knækket pil. Eller udgår der fra trekanten et lyn?

Jeg skal ikke tolke – eller skrive – mere om værket. Men i morgen skal jeg på Louisiana med en gruppe mennesker. Og se det sammen. Gad vide, hvad vi får at se??

Ove Frankel