Browsed by
Kategori: Samfund

Politik, kritik og konstruktive samfundstanker

At se.

At se.

Fra Mythos til Logos

Rembrandt har skabt en sammenhæng, som vi kan  bruge til at lære at se lidt mere.

Beskrivelse: SSDHD:Users:ovefrankel2:Kunstbilleder2:Rembrandt 1606-1669:REmbrandt Aristoteles Homer.jpg
Rembrandt: Aristoteles med buste af Homer. 

Aristoteles er ’den moderne videnskabs fader’. Gennem århundreder gjaldt han som den ultimative autoritet i naturvidenskabelige spørgsmål.

Som eksempel: Helt frem til Galilei var man overbevist om, at ting opførte sig efter deres ’natur’.  Det er stenens natur at høre til jorden, Ildens natur at høre til solen. Røgens natur at høre til luften. Store sten holder mere af jorden end mindre sten.  Det kan man overbevise sig om ved at løfte en stor sten. Den ’klamrer’ sig til jorden, meget mere intenst end en lille sten gør. Følgelig vil en stor tung sten falde hastigere til jorden end den lille, lette sten.  sådant kan man læse hos Aristoteles. 

Selv om det forekommer os naivt, var det et betydeligt fremskridt i forhold til Homer, der skildrede, at  guderne driver deres værk med mennesker og med naturen. I Illiaden forekommer alle naturvæsner besjælede og tilmed har de kræfter, vi i dag kalder egenskaber eller karaktertræk, gude-oprindelse. Eris er navnet på en græsk gud. Hun er stridbarhedens gud. Og ordet eris på græsk betyder strid: Når mennesket er kværulantisk og gene vil skændes skyldes det, at dette menneske bliver berørt af Eris, Stridbarhedens gud (inde). Alle sindsbevægelser var indre oplevelser i mennesket af at blive berørt af en eller flere guder. Mod, tapperhed, kærlighed, visdom: Alt blev forstået som virkninger af guderne. mennesket havde et tæt og intimt samliv med guderne. Det kan man opleve ved at læse de homeriske digte. 

Aristoteles så tingene som noget i sig selv. Han havde lært hos Platon, der i sin forståelse havde forvandlet guderne til Ideer. Ideer som levende og skabende væsner, der er årsagen til enhver genstand. Stolens idé er årsagen til enhver stol. Hvis en stol er smuk eller god er lige netop denne stol et mere sandt afbillede af stolens ide. 

Denne ‘platoniske idealisme’ var Aristoteles ikke enig med sin lærermester i: Stolens idé skal findes inde i stolen. Den er udtrykt i stolens FORM. Former kan både ses som den enkelte genstands form eller som en model, ligesom en kageform. I kageformen kan man lave mange ensartede kager. Formen er hos levende væsner deres natur, deres væsen. 

Den nyere måde at se på.

Beskrivelse: SSDHD:Users:ovefrankel2:Kunstbilleder2:Rafael 1483-1520:ath-plat.jpg
Rembrandt selvprotræt 1655. (ca 50 år gl.)

Sammen med Renæssancen opstod der en helt ny måde at se verden på: Mennesket opfattede sig selv som individ. Individualismens tidsalder begyndte. Rembrandt er så klart en af de kunstnere, der gik helt sine egne veje. Han malede ikke i nogen tradition, men skabte med sin intuition en helt ny tradition, hvor motiverne, personerne som regel står mellem lys og mørke, og ofte opstår lyset i personen. Han opfatter mennesket – og især sig selv som en individuel personlighed, der har sine egne tanker, sine egne evner og egenskaber og selv er ansvarlig for at bevare, udvikle og anvende dem. Det er overvældende krævende. Se godt på portrættet ovenfor: Rembrandt blev født i 1606 og han malede dette selvportræt i 1655. Kun 49 år gammel. Det er ikke et idealiseret selvbillede, han ser måske ikke engang godt ud. Snarere slidt. Livet har sat sine spor, men slid og bekymringer har også bragt indsigt med sig. Han opfatter sig som en mand, der kan SE. Gennemskue. Fange det væsentlige i de mennesker , han møder og maler. Visdommen er ved at manifestere sig i hans personlighed, men ikke en afklaret visdom, der kan levere svar på alle livets spørgsmål, men en parathed til at tage fat på spørgsmålene og kvalerne med sig selv som indsats.

Beskrivelse: SSDHD:Users:ovefrankel2:Kunstbilleder2:Rafael 1483-1520:school_athens[1] god.jpg
Rembrandt Selvportræt fra 1655, udsnit

Jeg har tilladt mig at vise et udsnit af selvportrættet. Se på lysfordelingen: Øjnene er helt i mørke og dog kan du som betragter få fornemmelsen af at blive set og mødt. Det er en person man bliver nødt til at forholde sig til. Lyset er kraftigst på hans højre kindben og på næsetippen. De røde nuancer på kinderne, læberne og næseryggen bringer en forunderlig livlighed i billedudsnittet. Det kommer tydeligere frem fordi Rembrndt har brugt lidt grønlige flader, f. eks. skråt tv. nedenfor det rødlige område. Men farverne er ikke kraftige og ikke rene. Du skal lade dit blik vandre i billedet i længere tid, før det bliver tydeligt.

Sagt på en anden måde: Du skal yde et bevidst arbejde for at møde bevidstheden og livfuldheden i billedet. Ikek en opmuntrende livfuldhed, men en realistisk.

Sammenfatning: Oplevelsen af Rembrandts selvportræt fordrer at du som kunstbetragter yder en individuel indsats med din bevidsthed for at komme til oplevelsen af den individuelle bevidsthed, Rembrandt repræsenterede. Den tidligere måde at anskue verden på (repræsenteret ved Platon og Aristoteles.) var en forstandig måde i forhold til Homers mytiske måde at forstå verden på.

Vi har såleds for os en tretrins udvikling: Fra Mythos (Den græske oldtid) til Logos (den klassisk græske kultur) og den individuelle oplevelse af at det er mig der tænker mine egne tanker om mine egne helt individuelle iagttagelser.

Men bør den udvikling distancere os fra Mythos og Logos, eller kan vi på en moderne måde genopleve tingenes væsen?

Derom mere næste gang.

Hvis du synes om ¨Ove Frankels Breve om Kunst¨ er du velkommen til at anbefale dem til andre og alle er velkomne til at tilmelde sig mailinglisten. Det koster ikke noget og der er ingen forpligtelser forbundet med det.

Blind? Dem eller Os?

Blind? Dem eller Os?

Bruegel: Den blinde leder den blinde. 1568
At famle sig frem i blinde Det er både til at le og græde over:  Den blinde viser vej for den blinde. En betænkelig affære!
Bruegels billede af de 6 blinde mænd der stavrer henimod et styrt, som allerede er sket for mændenes leder, den forreste mand.  
Billedet er værd at betragte nærmere i disse tider: Verden er udsat for noget nyt. Når noget er nyt kan man ikke bruge sin erfaring. Vi stavrer alle i blinde.
Pandemien stiller nye krav og betingelser for menneskelig adfærd, og der er ingen der kan se løsningerne. Vi famler i blinde.

Om Bruegels billede fra 1568
De blinde mænd er alle blinde af hver sin grund.
Prøv at hente en god kvalitet af billedet her og se nærmere på detaljerne.
De 6 mænd danner i forgrunden en nedadgående diagonal, som understreges af kløften i landskabet forrest og modsætningen til kirken og landsbyen i baggrunden. Diagonalens virkning er forstærket af billedes proportioner: Det er ca dobbelt så bredt som det er højt. (en sjælden billedstørrelse i en tid, hvor man foretrak proportioner som det gyldne snit eller tilsvarende) Mændene er udenfor, så at sige på ‘Herrens Mark’ , dog uden at der er antydet nogen hjælp fra Herren. 
Læg mærke til at Bruegel har undgået klare farver og tydelige kontraster. Det gør billedet vanskeligt at se. Du mærker sikkert allerede en trang til at skrue op for lysstyrken på din skærm eller til at forstørre billedet. Men det er lidt moderne ‘snyd’, – så prøv at lade være:
Du må altså anstrenge dit syn for at få øje på værkets righoldighed. Se nærmere på ansigterne og øjnene. Alle mændene er blinde af forskellige grunde. 
Jo mere du anstrenger dit syn, desto mere vil du opleve blindheden selv. I oplevelsen mærker du lysten til at komme til at stå og gå sikkert og trygt. Og du konstaterer det paradoksale: at du lægger mærke til ‘blindheden’ ved at se. 
Som Niklas Luhmann skal have sagt: ‘Man ser kun det man ser. Og man ser ikke det, man ikke ser. Og man ser ikke, at man ikke ser, det man ikke ser’.  
En påstand, der implicit fortæller, at vi altid har en blind plet, en blind vinkel, men at vi ikke kan se – eller opdage – at vi har den.
I hvert fald ikke umiddelbart. 
Men det kan jeg ikke affinde mig med: jeg vil se mere end jeg ser nu. Lære at se i mørket. lære at indse i stedet for bare at se, blinde pletter eller ej. 
Det næste billede er også af en blind: 
Rembrandt: Homer 1665
Rembrandt: Homer  1665
Dette værk kan du ligeledes hente på nettet i en fin kvalitet: 
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/59/Rembrandt_Harmensz._van_Rijn_061.jpg

Om Homer virkelig har levet og om han virkelig var blind, kan vi i denne sammenhæng lade stå hen. 
Det vigtige er at de vældige skildringer i Illiaden og Odysseen er tilskrevet en blind forfatter. Og sikket et billedsprog han anvender . Han må have set på en anden måde. Måden kan måske forstås ud fra de første vers i Illiaden: Guderne må handle fordi Paris har fået den skønne Helena i ‘bestikkelsesgave’ af Eris, stridbarhedens gudinde. Læs selv efter her. – og i Illiaden.  
Af fortællingens ‘ramme’ fremgår det, at Homer skildrer alt det, der sker i den verden, der for andre ikke er synlig.  Homer ‘forklarer’ de jordiske hændelser (krigen mm) med det højere synspunkt: Striden mellem guderne (åndelige kræfter) Dette klare syn gengiver Rembrandt i sit billede. Kan vi. som ‘blinde’ overfor nye problematikker. lære at se eller erkende helheden?
Så er der lagt op til en lille serie ‘Breve om Kunst’ der kan komme mere ind på det at se – og det at indse.  

Ove Frankel
Kunstrejse Basel 14.-18. april

Kunstrejse Basel 14.-18. april

Der er nu tilmelding til rejsen: Skriv navn, telefon til info@udviklingskunst.dk Indbetal depositum 500 kr til MobilePay 40372038

Kandinsky. Komposition 4

Kunstrejsen går i dybden med arbejdet med kunst kan give enhver metoder og indsigter, der i FRIHED kan hjælpe med at forstå livet og finde veje tilløsninger af problemer og spørgsmål, der trænger sig på.

Kunst betragtning drejer sig om at se for at indse. Det optisk synlige ved værket bliver af menneskets betragtning koblet med begreber. En proces, der normalt foregår så hurtigt at den ikke bliver bemærket.

Kunsten er egnet til at udfordre de begreber og begrebskomplekser, vi har vænnet os til at anvende i vores møde med omverdenen. Den metode og langsommelighed, vi benytter på kunstrejsen udfordrer alle forudfattede meninger og synspunkter og gør en plads fri til nye og væsentligere opfattelser.

Der er mange praktiske oplysninger om rejsen og studieprogrammet HER

Hartley: menneske bærer naturen

Hartley: menneske bærer naturen

I hele vores historie har naturen været grundlag for mennesket. Det har i hvert fald været den almindelige, daglige opfattelse. Nu ser det ud til at være omvendt: Naturen kan ikke være vores sikre grundlag længere. Vi mennesker må bære naturen, som den har båret os indtil for et par årtier siden.

Der er et maleri af Marsden Hartley, som på en forunderlig, naivt-dybsindig måde fortæller denne historie:

Hartley: Sustained Comedy 1939

Et menneske, en bred mand. Farven og nogle at billederne på ham fik mig til at se bort fra billedet ved første øjekast. For jeg er for tiden træt af den kønsfokusering, der viser sig i mange debatter, udstillinger osv. Det er også et billede, jeg trækker mig fra, fordi det er så fuldt af symboler. Og jeg er ikke til symbolske malerier. Endnu?

Men jeg må tage min egen medicin og SE på maleriet. Beskriv det – og lad være med at bedømme det.

Mandens øjne er gennemboret af pile. Hartley kendte sine (europæiske) klassikere. Så citater fra de mange billeder af ‘Den hellige Sebstian’ der blev forsøgt henrettetmed pile, der dog ikke skadede ham, ligger lige for. Mennesket, der må ofre sig for sin tro, sin overbevisning. At det os Hartley er øjnene, der rammes: han er jo billedkunstner. Strubehovedet er hjerteformet og rødt, næsten som læberne. Hjerteforen i struben er også gennemboret af en (lille) pil. Også ordet bliver ramt. Hele kroppen, så vidt vi kan se den, er præget at natur og mystik. På skuldrene bygger en fugl rede og en plante vokser frem med blomster. Øverst på brystet et sejlskib for fulde sejl, derunder et citat far Macaccios ‘Treenighed’ Gud Fader viser sin korsfæstede søn frem. Der er sommerfugle både på skulderen og i den mørke baggrund. Sommerfugle som er ikoniske for deres forvandlinger. En hvid trekant i panden, ramt af et lyn eller en knækket pil. Eller udgår der fra trekanten et lyn?

Jeg skal ikke tolke – eller skrive – mere om værket. Men i morgen skal jeg på Louisiana med en gruppe mennesker. Og se det sammen. Gad vide, hvad vi får at se??

Ove Frankel

Marsden Hartley, – digter og maler

Marsden Hartley, – digter og maler

Louisianas udstilling af Marsden Hartley berømmes som den bedste af slagsen. På torsdag kl 17 er der en samtale-rundgang med udstillingen kurator. Ove Frankel har en kunstbetragtning på udstillingen fra kl 11 til 13:30 torsdag den 9. Der er god lejlighed til at spise frokost i Louisianas cafe kl 13:30 og for de kunsthungrige er der mulighed for at bruge tiden godt indtil kl 17. Så får man meget ud af dagen..