Browsed by
Kategori: Naturforståelse

Naturens frugtbarhed

Naturens frugtbarhed

Georgia O’Keeffe og Ambrosius Stub
Georgia O’Keeffe: Blå blomst. ca 1919
Ambrosius Stub: ‘Den kiedsom vinter gik sin gang’
 Og Vaaren pynter Bøgen ud – til Brud.
Naar Soelen brender som en Glød,
Og stikker Ild i Barm og Skiød,
– Fra 4. vers i ‘Den Kiedsom Vinter git sin gang’
Du kan læse hele Ambrosius Stubs digt ved at klikke her
Som du kan læse i den beskrivelse af digtet, Information bringer den 19/6, rummer digtet erotiske anstrøg. Det er intime forårsbilleer.
Solen Stikker Ild til Barm og Skiød,
Fuglene bygger rede.
Bøgen skal stå brud. 
Det tager jeg som anledning til at bringe Georgia O’Keeffes ‘blomster’- billeder som et supplement til Stubs digt – selv om der er lang tid imellem.
‘Den Blå Blomst’, som du ser ovenfor er stadig kølig, afmålt. Dens konsekvente symmetri giver ro fordi billedet slægter vores symmetriske legeme på.
Læg mærke til ‘himlen’ over blomsten. Den er let blå i midten lige over bomstens åbning, bliver så mere intens blå opadtil, ligesom vi har kunnet opleve gennem de seneste måneder, fordi farverne er klaret op og ingen fly udspyr deres forbrændigsgasser.
Helt ude, oppe i hjørnerne af billedet danner himlen et nat-blå-sort hvælv, der skaber ekkoer i blomstens midte og mellem dens kronblade.  
Nederst står en gul lysende ‘støvdrager’ som en forvandling af lyset.
Billedet bliver ved tæt betragtning mere end et nærbillede af en blomst. Det er en forvandlingsproces af lyset til liv, vækst. En forvandling, der realt finder sted i hver eneste blomst og blad. 
Ambrosius Stubs digt  er lettet over at ¨Den kiedsom Vinter gik sin Gang¨  er gået. Men den kommer jo igen. Hvis ikke vi kan forvandle den fra at være kiedsom!

Det er midsommer.
Vi har netop årets korteste nat bag os. 
På tirsdag er det St. Hans Aften.: Vi vil fred her til lands...

Vi står foran muligheden for en intens oplevelse af sommeren, uden lange rejsers  adspredelse.
At opleve lyset og varmen længe og måske lidt drømmende kan mætte os med sanseoplevelser af naturen, og de kan trænge lidt dybere ind i sindet, så vi kan tage dem med gennem efteråret og forvandle deres lys til indre oplysning.
Så sommerens lys bliver styrken til vinterens erkendelse. Hvis vi formår det kommer vi ikke til at opleve endnu en ‘Kiedsom Vinter’.
Lad mig bringe endnu et værk af Georgia O’Keeffe:
Georgia O’Keeffe: Abstraction ca 1960
Jeg satte anførselstegn om ordet blomster ovenfor. Georgia O’Keeffe er mest kendt og afholdt for sine meget store, farverige billeder, der har blomsterkarakter. Nogle af dem har hun givet blomsternavne. Det er tydeligt at hun lever sig så langt ind i blomstens ‘natur’, at det ikke længere er billeder af botaniske blomster, men langt mere af liv og frugtbarhed.
Senere skaber Georgia O’Keeffe helt agstrakte billeder som dette (se ovenfor).
Det er bevægelig forvandling. Om spiralen folder sig ud eller om den vikler sig ind afhænger af betragteren.
Det mørke øverst omhyller og beskytter den indre bevægelse. Lyset kommer nedefra og forstærkes betragteligt af mørket for oven.
Prøv at betragte det uden at ‘ville’ noget som helst i nogle minutter.
Bliver billedet dybere? Bliver blikket suget ind? Hvirvlet ud? Kommer det til ro i en stillestående bevægelse?
Nu kan farverne begynde at berette: De holder af hinanden. De fremelsker hinanden. Farverne  danner på samme tid bevægelse og ro. De er sommer og vinter integreret. 


Georgia O’Keeffe 
Mange af de store værker skabte hun ude i landskabet, hvor hun havde opøvet et usædvanligt skarpt blik for farver. Hun blev tragisk tvunget til at holde op med at male da hun i 1972 fik AMD, som gjorde hende næsten blind.