Browsed by
Kategori: Maleri

Naturens frugtbarhed

Naturens frugtbarhed

Georgia O’Keeffe og Ambrosius Stub
Georgia O’Keeffe: Blå blomst. ca 1919
Ambrosius Stub: ‘Den kiedsom vinter gik sin gang’
 Og Vaaren pynter Bøgen ud – til Brud.
Naar Soelen brender som en Glød,
Og stikker Ild i Barm og Skiød,
– Fra 4. vers i ‘Den Kiedsom Vinter git sin gang’
Du kan læse hele Ambrosius Stubs digt ved at klikke her
Som du kan læse i den beskrivelse af digtet, Information bringer den 19/6, rummer digtet erotiske anstrøg. Det er intime forårsbilleer.
Solen Stikker Ild til Barm og Skiød,
Fuglene bygger rede.
Bøgen skal stå brud. 
Det tager jeg som anledning til at bringe Georgia O’Keeffes ‘blomster’- billeder som et supplement til Stubs digt – selv om der er lang tid imellem.
‘Den Blå Blomst’, som du ser ovenfor er stadig kølig, afmålt. Dens konsekvente symmetri giver ro fordi billedet slægter vores symmetriske legeme på.
Læg mærke til ‘himlen’ over blomsten. Den er let blå i midten lige over bomstens åbning, bliver så mere intens blå opadtil, ligesom vi har kunnet opleve gennem de seneste måneder, fordi farverne er klaret op og ingen fly udspyr deres forbrændigsgasser.
Helt ude, oppe i hjørnerne af billedet danner himlen et nat-blå-sort hvælv, der skaber ekkoer i blomstens midte og mellem dens kronblade.  
Nederst står en gul lysende ‘støvdrager’ som en forvandling af lyset.
Billedet bliver ved tæt betragtning mere end et nærbillede af en blomst. Det er en forvandlingsproces af lyset til liv, vækst. En forvandling, der realt finder sted i hver eneste blomst og blad. 
Ambrosius Stubs digt  er lettet over at ¨Den kiedsom Vinter gik sin Gang¨  er gået. Men den kommer jo igen. Hvis ikke vi kan forvandle den fra at være kiedsom!

Det er midsommer.
Vi har netop årets korteste nat bag os. 
På tirsdag er det St. Hans Aften.: Vi vil fred her til lands...

Vi står foran muligheden for en intens oplevelse af sommeren, uden lange rejsers  adspredelse.
At opleve lyset og varmen længe og måske lidt drømmende kan mætte os med sanseoplevelser af naturen, og de kan trænge lidt dybere ind i sindet, så vi kan tage dem med gennem efteråret og forvandle deres lys til indre oplysning.
Så sommerens lys bliver styrken til vinterens erkendelse. Hvis vi formår det kommer vi ikke til at opleve endnu en ‘Kiedsom Vinter’.
Lad mig bringe endnu et værk af Georgia O’Keeffe:
Georgia O’Keeffe: Abstraction ca 1960
Jeg satte anførselstegn om ordet blomster ovenfor. Georgia O’Keeffe er mest kendt og afholdt for sine meget store, farverige billeder, der har blomsterkarakter. Nogle af dem har hun givet blomsternavne. Det er tydeligt at hun lever sig så langt ind i blomstens ‘natur’, at det ikke længere er billeder af botaniske blomster, men langt mere af liv og frugtbarhed.
Senere skaber Georgia O’Keeffe helt agstrakte billeder som dette (se ovenfor).
Det er bevægelig forvandling. Om spiralen folder sig ud eller om den vikler sig ind afhænger af betragteren.
Det mørke øverst omhyller og beskytter den indre bevægelse. Lyset kommer nedefra og forstærkes betragteligt af mørket for oven.
Prøv at betragte det uden at ‘ville’ noget som helst i nogle minutter.
Bliver billedet dybere? Bliver blikket suget ind? Hvirvlet ud? Kommer det til ro i en stillestående bevægelse?
Nu kan farverne begynde at berette: De holder af hinanden. De fremelsker hinanden. Farverne  danner på samme tid bevægelse og ro. De er sommer og vinter integreret. 


Georgia O’Keeffe 
Mange af de store værker skabte hun ude i landskabet, hvor hun havde opøvet et usædvanligt skarpt blik for farver. Hun blev tragisk tvunget til at holde op med at male da hun i 1972 fik AMD, som gjorde hende næsten blind. 
At se.

At se.

Fra Mythos til Logos

Rembrandt har skabt en sammenhæng, som vi kan  bruge til at lære at se lidt mere.

Beskrivelse: SSDHD:Users:ovefrankel2:Kunstbilleder2:Rembrandt 1606-1669:REmbrandt Aristoteles Homer.jpg
Rembrandt: Aristoteles med buste af Homer. 

Aristoteles er ’den moderne videnskabs fader’. Gennem århundreder gjaldt han som den ultimative autoritet i naturvidenskabelige spørgsmål.

Som eksempel: Helt frem til Galilei var man overbevist om, at ting opførte sig efter deres ’natur’.  Det er stenens natur at høre til jorden, Ildens natur at høre til solen. Røgens natur at høre til luften. Store sten holder mere af jorden end mindre sten.  Det kan man overbevise sig om ved at løfte en stor sten. Den ’klamrer’ sig til jorden, meget mere intenst end en lille sten gør. Følgelig vil en stor tung sten falde hastigere til jorden end den lille, lette sten.  sådant kan man læse hos Aristoteles. 

Selv om det forekommer os naivt, var det et betydeligt fremskridt i forhold til Homer, der skildrede, at  guderne driver deres værk med mennesker og med naturen. I Illiaden forekommer alle naturvæsner besjælede og tilmed har de kræfter, vi i dag kalder egenskaber eller karaktertræk, gude-oprindelse. Eris er navnet på en græsk gud. Hun er stridbarhedens gud. Og ordet eris på græsk betyder strid: Når mennesket er kværulantisk og gene vil skændes skyldes det, at dette menneske bliver berørt af Eris, Stridbarhedens gud (inde). Alle sindsbevægelser var indre oplevelser i mennesket af at blive berørt af en eller flere guder. Mod, tapperhed, kærlighed, visdom: Alt blev forstået som virkninger af guderne. mennesket havde et tæt og intimt samliv med guderne. Det kan man opleve ved at læse de homeriske digte. 

Aristoteles så tingene som noget i sig selv. Han havde lært hos Platon, der i sin forståelse havde forvandlet guderne til Ideer. Ideer som levende og skabende væsner, der er årsagen til enhver genstand. Stolens idé er årsagen til enhver stol. Hvis en stol er smuk eller god er lige netop denne stol et mere sandt afbillede af stolens ide. 

Denne ‘platoniske idealisme’ var Aristoteles ikke enig med sin lærermester i: Stolens idé skal findes inde i stolen. Den er udtrykt i stolens FORM. Former kan både ses som den enkelte genstands form eller som en model, ligesom en kageform. I kageformen kan man lave mange ensartede kager. Formen er hos levende væsner deres natur, deres væsen. 

Den nyere måde at se på.

Beskrivelse: SSDHD:Users:ovefrankel2:Kunstbilleder2:Rafael 1483-1520:ath-plat.jpg
Rembrandt selvprotræt 1655. (ca 50 år gl.)

Sammen med Renæssancen opstod der en helt ny måde at se verden på: Mennesket opfattede sig selv som individ. Individualismens tidsalder begyndte. Rembrandt er så klart en af de kunstnere, der gik helt sine egne veje. Han malede ikke i nogen tradition, men skabte med sin intuition en helt ny tradition, hvor motiverne, personerne som regel står mellem lys og mørke, og ofte opstår lyset i personen. Han opfatter mennesket – og især sig selv som en individuel personlighed, der har sine egne tanker, sine egne evner og egenskaber og selv er ansvarlig for at bevare, udvikle og anvende dem. Det er overvældende krævende. Se godt på portrættet ovenfor: Rembrandt blev født i 1606 og han malede dette selvportræt i 1655. Kun 49 år gammel. Det er ikke et idealiseret selvbillede, han ser måske ikke engang godt ud. Snarere slidt. Livet har sat sine spor, men slid og bekymringer har også bragt indsigt med sig. Han opfatter sig som en mand, der kan SE. Gennemskue. Fange det væsentlige i de mennesker , han møder og maler. Visdommen er ved at manifestere sig i hans personlighed, men ikke en afklaret visdom, der kan levere svar på alle livets spørgsmål, men en parathed til at tage fat på spørgsmålene og kvalerne med sig selv som indsats.

Beskrivelse: SSDHD:Users:ovefrankel2:Kunstbilleder2:Rafael 1483-1520:school_athens[1] god.jpg
Rembrandt Selvportræt fra 1655, udsnit

Jeg har tilladt mig at vise et udsnit af selvportrættet. Se på lysfordelingen: Øjnene er helt i mørke og dog kan du som betragter få fornemmelsen af at blive set og mødt. Det er en person man bliver nødt til at forholde sig til. Lyset er kraftigst på hans højre kindben og på næsetippen. De røde nuancer på kinderne, læberne og næseryggen bringer en forunderlig livlighed i billedudsnittet. Det kommer tydeligere frem fordi Rembrndt har brugt lidt grønlige flader, f. eks. skråt tv. nedenfor det rødlige område. Men farverne er ikke kraftige og ikke rene. Du skal lade dit blik vandre i billedet i længere tid, før det bliver tydeligt.

Sagt på en anden måde: Du skal yde et bevidst arbejde for at møde bevidstheden og livfuldheden i billedet. Ikek en opmuntrende livfuldhed, men en realistisk.

Sammenfatning: Oplevelsen af Rembrandts selvportræt fordrer at du som kunstbetragter yder en individuel indsats med din bevidsthed for at komme til oplevelsen af den individuelle bevidsthed, Rembrandt repræsenterede. Den tidligere måde at anskue verden på (repræsenteret ved Platon og Aristoteles.) var en forstandig måde i forhold til Homers mytiske måde at forstå verden på.

Vi har såleds for os en tretrins udvikling: Fra Mythos (Den græske oldtid) til Logos (den klassisk græske kultur) og den individuelle oplevelse af at det er mig der tænker mine egne tanker om mine egne helt individuelle iagttagelser.

Men bør den udvikling distancere os fra Mythos og Logos, eller kan vi på en moderne måde genopleve tingenes væsen?

Derom mere næste gang.

Hvis du synes om ¨Ove Frankels Breve om Kunst¨ er du velkommen til at anbefale dem til andre og alle er velkomne til at tilmelde sig mailinglisten. Det koster ikke noget og der er ingen forpligtelser forbundet med det.

Marsden Hartley – oplevet på Louisiana

Marsden Hartley – oplevet på Louisiana

Ca. 20 mennesker investerede deres bevidsthed i at SE Hartleys værk. De så længe og grundigt på hvert værk. Nedenfor er det første og det sidste gengivet. Ringen er sluttet!

Se en grundigere omtale og alle billederne på dette LINK

Flere deltagere sagde, at de efter at have SET værkerne, gerne ville opdage mere af Hartlsys kunst, læse hans digte og vide mere om hans liv. DVS først arbejde sig fem til selvstændige oplevelser ved at SE og ved at lytte til, hvad andre kan se. Det er en bekræftende oplevelse, der vækker en interesse, som fører til at ønske mere viden. Når det sker i denne rækkefølge: Først egen oplevelse, derpå viden fra andre, undgår man at andres viden stillier sig imellem værket og betragteren og i visse tilfælde gør den selvstændige iagttagelse besværlig. Viden bliver i stedet til impulser til selvstændigt at se mere, opleve mere…

Dagbladet ‘Information’ bragte den 10/1 en artikel om 4 journalister, der satte sig til at se på eet kunstværk i een time. Hver for sig og uden forberedelse. Det var vanskeligt med berigende. Læs artiklen her:


Kommende arrangementer

No event found!

Tidligere indlæg:

  • Johannes Ewald
    Rungsteds Lyksaligheder
  • Naturens frugtbarhed
    Georgia O’Keeffe og Ambrosius Stub Georgia O’Keeffe: Blå blomst. ca 1919 Ambrosius Stub: ‘Den kiedsom vinter gik sin gang’  Og Vaaren pynter Bøgen ud – til Brud.Naar Soelen brender som en Glød,Og stikker Ild i Barm og Skiød, – Fra 4. vers i ‘Den Kiedsom Vinter git sin gang’ Du kan læse hele Ambrosius Stubs digt ved at klikke her Som du kan læse i den beskrivelse af digtet, Information bringer den 19/6, rummer digtet erotiske anstrøg. Det er intime forårsbilleer.Solen Stikker…

    Read More Read More

  • Genopdag Naturen med Michelangelo og Brorson.
    At stille David op som supplement til Brorsons betagende salme (Op al den ting, som Gud har gjort) er et vovestykke. Dels fordi Michelangelos David er ca. 230 år yngre end Brorsons smukke salme, dels fordi en skulptur kræver, at man betragter den fra alle vinkler, hvilket jo er umuligt på en todimensional skærm.  Michelangelos skabte sin David i årene 1501 – 1504. Det var en tid, hvor humanismen var i højsædet. Man betragtede mennesket som en værdig del af naturen. Ikke nødvendigvis som stående højere end…

    Read More Read More

  • Genopdag Naturen!
    Lige præcis på Grundlovsdag indledte dagbladet Information en serie om ‘at genopdage naturen.  Sammenfaldet mellem Grundlovsdag og arbejdet med at genopdage naturen er tankevækkende: Måske burde også Naturen have grundlovssikrede rettigheder? Mine ¨Breve om Kunst¨ har ofte omhandlet vores forhold til naturen, og jeg vil forsøge at supplere Informations artikler og digte med kunstværker, der forhåbentlig kan opfordre til en tankevækkende dialog med digtenes natursyn. Serien indledes med ordene: ¨Vores samfund er i gang med at genopdage naturen. Efter at…

    Read More Read More

  • Pinse: Solens Corona!
    Billedet herover har Vincent van Gogh malet i 1890, samme år som han døde. Fortællingen om Lazarus kan du finde lige midt i Johannes-evangeliet. Den er dramatisk: En god ven af Jesus er død. Budskabet når Jesus medens han er langt væk fra hvor Lazarus og hans søstre bor. Jesus skyder det tilsyneladende hen. Først 3 dage senere kommer han til graven og søstrene advarer ham: ‘Han stinker allerede’. Se på Lazarus på billedet. Hans krop er næsten henflydende. Jesus…

    Read More Read More

Venlig hilsen
Ove Franke
Hartley: menneske bærer naturen

Hartley: menneske bærer naturen

I hele vores historie har naturen været grundlag for mennesket. Det har i hvert fald været den almindelige, daglige opfattelse. Nu ser det ud til at være omvendt: Naturen kan ikke være vores sikre grundlag længere. Vi mennesker må bære naturen, som den har båret os indtil for et par årtier siden.

Der er et maleri af Marsden Hartley, som på en forunderlig, naivt-dybsindig måde fortæller denne historie:

Hartley: Sustained Comedy 1939

Et menneske, en bred mand. Farven og nogle at billederne på ham fik mig til at se bort fra billedet ved første øjekast. For jeg er for tiden træt af den kønsfokusering, der viser sig i mange debatter, udstillinger osv. Det er også et billede, jeg trækker mig fra, fordi det er så fuldt af symboler. Og jeg er ikke til symbolske malerier. Endnu?

Men jeg må tage min egen medicin og SE på maleriet. Beskriv det – og lad være med at bedømme det.

Mandens øjne er gennemboret af pile. Hartley kendte sine (europæiske) klassikere. Så citater fra de mange billeder af ‘Den hellige Sebstian’ der blev forsøgt henrettetmed pile, der dog ikke skadede ham, ligger lige for. Mennesket, der må ofre sig for sin tro, sin overbevisning. At det os Hartley er øjnene, der rammes: han er jo billedkunstner. Strubehovedet er hjerteformet og rødt, næsten som læberne. Hjerteforen i struben er også gennemboret af en (lille) pil. Også ordet bliver ramt. Hele kroppen, så vidt vi kan se den, er præget at natur og mystik. På skuldrene bygger en fugl rede og en plante vokser frem med blomster. Øverst på brystet et sejlskib for fulde sejl, derunder et citat far Macaccios ‘Treenighed’ Gud Fader viser sin korsfæstede søn frem. Der er sommerfugle både på skulderen og i den mørke baggrund. Sommerfugle som er ikoniske for deres forvandlinger. En hvid trekant i panden, ramt af et lyn eller en knækket pil. Eller udgår der fra trekanten et lyn?

Jeg skal ikke tolke – eller skrive – mere om værket. Men i morgen skal jeg på Louisiana med en gruppe mennesker. Og se det sammen. Gad vide, hvad vi får at se??

Ove Frankel

Marsden Hartley:

Marsden Hartley:

Jorden er det eneste under, jeg kender.

Mennesket, der er hjemme i verden? Hartley vækker spørgsmål. Som vi vil forsøge at forstå ved at iagttage hans kunstværker sammen på Louisiana Det kan vi se frem til på den anden side af Jul og Nytår: Den 9 og den 10 januar.

Tilmelding: Send mail til info@udviklingskunst.dk med oplysning af navn, telefonnummer og hvilken dag du vil deltage. Pris kr 125 til MobilePay 40372038