Browsed by
Category: Kunstner

Enkelte kunstnere, værker, udstillinger

Blind? Dem eller Os?

Blind? Dem eller Os?

Bruegel: Den blinde leder den blinde. 1568
At famle sig frem i blinde Det er både til at le og græde over:  Den blinde viser vej for den blinde. En betænkelig affære!
Bruegels billede af de 6 blinde mænd der stavrer henimod et styrt, som allerede er sket for mændenes leder, den forreste mand.  
Billedet er værd at betragte nærmere i disse tider: Verden er udsat for noget nyt. Når noget er nyt kan man ikke bruge sin erfaring. Vi stavrer alle i blinde.
Pandemien stiller nye krav og betingelser for menneskelig adfærd, og der er ingen der kan se løsningerne. Vi famler i blinde.

Om Bruegels billede fra 1568
De blinde mænd er alle blinde af hver sin grund.
Prøv at hente en god kvalitet af billedet her og se nærmere på detaljerne.
De 6 mænd danner i forgrunden en nedadgående diagonal, som understreges af kløften i landskabet forrest og modsætningen til kirken og landsbyen i baggrunden. Diagonalens virkning er forstærket af billedes proportioner: Det er ca dobbelt så bredt som det er højt. (en sjælden billedstørrelse i en tid, hvor man foretrak proportioner som det gyldne snit eller tilsvarende) Mændene er udenfor, så at sige på ‘Herrens Mark’ , dog uden at der er antydet nogen hjælp fra Herren. 
Læg mærke til at Bruegel har undgået klare farver og tydelige kontraster. Det gør billedet vanskeligt at se. Du mærker sikkert allerede en trang til at skrue op for lysstyrken på din skærm eller til at forstørre billedet. Men det er lidt moderne ‘snyd’, – så prøv at lade være:
Du må altså anstrenge dit syn for at få øje på værkets righoldighed. Se nærmere på ansigterne og øjnene. Alle mændene er blinde af forskellige grunde. 
Jo mere du anstrenger dit syn, desto mere vil du opleve blindheden selv. I oplevelsen mærker du lysten til at komme til at stå og gå sikkert og trygt. Og du konstaterer det paradoksale: at du lægger mærke til ‘blindheden’ ved at se. 
Som Niklas Luhmann skal have sagt: ‘Man ser kun det man ser. Og man ser ikke det, man ikke ser. Og man ser ikke, at man ikke ser, det man ikke ser’.  
En påstand, der implicit fortæller, at vi altid har en blind plet, en blind vinkel, men at vi ikke kan se – eller opdage – at vi har den.
I hvert fald ikke umiddelbart. 
Men det kan jeg ikke affinde mig med: jeg vil se mere end jeg ser nu. Lære at se i mørket. lære at indse i stedet for bare at se, blinde pletter eller ej. 
Det næste billede er også af en blind: 
Rembrandt: Homer 1665
Rembrandt: Homer  1665
Dette værk kan du ligeledes hente på nettet i en fin kvalitet: 
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/59/Rembrandt_Harmensz._van_Rijn_061.jpg

Om Homer virkelig har levet og om han virkelig var blind, kan vi i denne sammenhæng lade stå hen. 
Det vigtige er at de vældige skildringer i Illiaden og Odysseen er tilskrevet en blind forfatter. Og sikket et billedsprog han anvender . Han må have set på en anden måde. Måden kan måske forstås ud fra de første vers i Illiaden: Guderne må handle fordi Paris har fået den skønne Helena i ‘bestikkelsesgave’ af Eris, stridbarhedens gudinde. Læs selv efter her. – og i Illiaden.  
Af fortællingens ‘ramme’ fremgår det, at Homer skildrer alt det, der sker i den verden, der for andre ikke er synlig.  Homer ‘forklarer’ de jordiske hændelser (krigen mm) med det højere synspunkt: Striden mellem guderne (åndelige kræfter) Dette klare syn gengiver Rembrandt i sit billede. Kan vi. som ‘blinde’ overfor nye problematikker. lære at se eller erkende helheden?
Så er der lagt op til en lille serie ‘Breve om Kunst’ der kan komme mere ind på det at se – og det at indse.  

Ove Frankel
Lad glæden få overtaget!

Lad glæden få overtaget!

Grünewald. Opstandelsen fra Isenheim Alter
Når solen fra verdensvidderne 
taler til menneskers forståelse
og glæde fra sjælens dyb
i anskuelsen forener sig med lyset,
da stiger tanker op fra selvets indre
ud i rummets fjerne
og forbinder dumpt
menneskets væsen med åndens væren. 

Rudolf Steiner: Ugevers til Påskeugen oversat af Ove Frankel

Glædelig Påske

Lad glæden få overtaget!

Der er grund til glæde:
Lyset strømmer os i møde i længere tid end mørket.
Vi er kommet forbi jævndøgn – den 20. marts.
Det har lige været fuldmåne – den 8. april. 
Det er Solens dag – søndag – i dag. 
Det er Påskedag, hvor lyset bekræfter livet.
og ser du på månen i aften er den en lille smule aftagende. så der er en lille mørk akål i overkanten af den lysende måneskive, et billede af gralsskålen.  

Ovenfor er et udsnit af Grünewlads Isenheimer Alter: Kristi Opstandelse. 
Grünewald har malet opstandelsen som en sidefløj i Isenheimer altret. Ikke det centrale motiv, men som en højre sidefløj. Opstandelsen ser man først efter at altertavlen er åbnet, så man må trænge om bag ved korsfæstelsen og lidelsen for at kunne opleve den. Som du kan se på gengivelsen nedenfor er opstandelsen det fjerde billede i rækken: Bebudelsen, Den Sfæriske Musikscene, Kristi fødsel og Opstandelsen. 

Vi skulle have været på Kunstrejse lige nu. Vi skulle have besøgt Colmar, hvor Grünewalds flerfløjede altertavle er at se.  Det skal vi så ikke, fordi Corona-smitten skal begrænses. Men det giver også ro ot styrke til at vi  kan aktivere os selv opleve værkerne på en anden måde:

Farverne i ’opstandelsen’ virker på sort baggrund.  Der er to lyse områder: Det blåligt hvide i ligklædet, der længere oppe danner opstandelsens farvedynamik. Den varme, gyldne hvide i Kristi ansigt. Det objektivt hvide overfor det personaliserede varme hvide.  Solens blege hvide vinterlys overfor forårets varme, skabende lys.

Kunstbetragtning af ‘Opstandlesen’
Lad øjet komme på udflugt i billedet:
Øjet vil gerne hæfte sig ved ansigtet og dets direkte blik med de indtrængende øjne omgivet af glydent lys.
Og modsætningen: den brunlige klippeblok, der ikke rigtig har sin tyngde i behold.
Imellem de to poler glider blikket opefter igen, forbi de blege ben, ind i den røde verden, ind gennem det betagende farvebånd, som det blege ligklæde er forvandlet til. Det fører blikket op i det gyldne på skuldre og overarme og tililbage til ansigtet, lyset, blikket.
Til oplevelsen af at blive set.
Højre side af brystkassen er blottet. Der er et sår i siden. Brystkassen har en blålig tone, der medvirker til at forstærke de gyldne farver.
Hovedet  er uden klart afgrænsede konturer, så det dets synlige størrelse kan variere. Det kan smelte sammen med cirklens midte eller blive tydeligere afhængigt af, hvor betragterens blik lige har været.
Hænderne er derimod markante, spinkle, med åbne, opadvendte håndflader, der ligesom foregriber den blå-orange overgang i cirklen. Som om hænderne bestandigt åbner cirklen, som efterhånden erobrer mørket. Se de dybblå toner i himlen lige over klippeblokken. 
Sårene lyser, deres lys er lys-resonanser af sollyset. Smerte forvandlet til lys, til liv, til glæde. 

Hvis du prøver dette i flere minutter vil du få en oplevelse af at kunstværket bliver rigere af din aktive betragtning. Det så at sige opstår for øjnene af dig. Kunstiagttagelse er kunstnerisk skaben.

Meget tættere på at male den opstandne som solen selv kan man vel ikke komme? Kristus Solen er nydannet og når kun lidt længere end hans udbredte arme. Smilet, fuldt af skønhed og glæde, vil vokse sig ind i sindene sammen med lyset og livet, skønheden og glæden.
Dagligt kan vi iagttage sollysets udbredelse, dets fejen hen over jorden.
¨Sol ser ind i slot og Vrå, ser på drot og tigger¨.
Solen skinner på hvad som helst, det er inkluderende.
Dagligt kan vi øve at forvandle det objektive lys ved at glæde os over skønheden, leve i nuet. Åndsnærværets mirakel. 
Vi ind-ser ved det lys, Kristus-Solen lader skinne. I dette lys ser vi det væsentlige. Dette er begejstrende, dette er stedet, hvor glæden opstår.
¨Freude! Schöner Götterfunken….¨. 
Påskens glæde er gnisten, der sætter indre bevægelser i gang i os mennesker. 

Langfredag citerede jeg Rudolf Steiners uge-vers for passionsugen: Skønheden skaber livskraft, som forbinder menneskers legeme og ånd. Lige under opstandelsesbiledet har jeg skrevet min oversættelse af Påske-ugens vers. 
Skønheden er blevet til glæde:
Når mennesket tillader sig selv at opleve skønhed ved at forene sig med lyset fra solen opstår glæden. Da jeg var lærer opdagede jeg, at kun glade børn kan lære noget nyt. Det gælder også voksne. Med glæden kan vore tanker komme i flugt, ud af det snævre. Forvandle sig fra ‘mig-tanker’ til ‘kosmiske’ tanker. (Kosmos er græsk og betyder verdensorden.) Vi kan så småt begynde at få tanker, begreber om verdens orden. Vi kan få intuitioner. Vi kan opleve frihed. 

Grünewald. Isenheim Alter
Kunst er kronen på værket. nr. 3

Kunst er kronen på værket. nr. 3

Palmesøndag skrev jeg om Michelangelos billede af, hvordan forskellige mennekser kan forholde sig i livets vanskelige situationer.
Skærtorsdag førte jeg betragtningen videre med Leonardos Nadverbillede, der viser 12 karakteristiske reaktioner på en skæbnebestemmende meddelelse. 

I dag, Langfredag, vil jeg prøve at se begivenhederne fra den anden side. Hvordan ser Korsfæstelsen ud, hvis man ser den som åndelig begivenhed? Fra Angelico: Korsfæstelse med engle, Maria og St Domenicus. 1441

I St. Marco klostret i Firenze har malermunken Fra Angelico skabt fresker i de spartansk udstyrede små rum, munkene havde som deres individuelle opholdssteder. Freskerne fylder den ene væg i klostercellen. Alle freskerne har kristne motiver og et meget forenklet billedsprog. Nogle har opstandelsen som motiv, andre viser scener fra lidelseshistorien.  Alle er skabt som meditative imaginationer. Fra Angelicos ‘offentlige’ værker har lette, glade farver, meget guld og et mylder af detaljer. Men her ser vi Fra Angelicos meditativt-spirituelle udtryk.  
Korsfæstelses-billederne i klostret har en mørk himmel, en gold jord og i stedet for bjerget Golgatha er der en dyb dal med en lille forhøjning , hvorpå korset står. Det virker næsten som et ‘negativt’  billede. Ved siden af korset knæler Maria og St. Domenicus (1170 – 1221). Det er en imagination af en mystisk fordybelse. De to personers ansigter er da også afklarede og rolige. 
Den korsfæstede Kristus er ikke lidende, som man vil kunne se på andre fremstilinger fra samme tid. (f. eks. Korsfæstelsen i G. Grünewalds Isenheimer Alter).
Læg mærke til blodet: Fra Kristi side strømmer blodet ud i en stråle og det opfanges i  Gralen, der bæres en Engel. Fra Kristi fødder strømmer blodet ned i den golde jord. Kristi livskraft forener sig med jorden og verden. 
Denne korsfæstelse er chokerende ved at englene deltager aktivt og ivrigt i at korsfæste Kristus. Begivenheden på Golgatha skildres som en guddommelig handling, Den er set fra et spirituelt perspektiv. Kristi død betød overvindelsen af menneskets begrænsninger og gav mulighed for menneskelig frihed, fordi det blev muligt at forbinde det åndelige og det legemlige.  Ånd og materie, gud og verden er forenet og kan forstås som een helhed.
 
Den hændelse, der fra et jordisk perspektiv hører til de mest grusomme og frygtelige, kan  få mening når man ser den i et spirituelt perspektiv.  ‘fra den anden side’. Lidelsen er Kristi uselviske offer og offergaven er at give jorden et muligt liv på et højere bevidsthedsniveau. 

For nogle år siden skrev jeg tekster til Rudolf Steiners ‘Seelenkalender, på dansk kaldet Ugevers. Det er et digterisk værk, hvor der er et vers for hver uge gennem hele året.  Vi er lige nu (langfredag i ‘Den Stille Uge’) i den uge, der i Sjælekalenderen er årets sidste. Næste uge, påskeugen er dermed  årets første. De to vers vil jeg stille sammen. det ene i dag, det andet på søndag: 

 Når ånden fra sjælens dyb
Vender sig hen imod verdens eksistens
Og skønhed strømmer  fra rummets vidder.
Da trænger livskræfter ind i menneskelegemer
Og forener, kraftigt virkenede
Åndens væsen med mennesketilværelsen. 

Det er ikke let forståeligt. Men forsøg at læse teksten stille og langsomt og se Fra Angelicos billede samtidigt:
Skønhed strømmer til jorden fra himlen. Solen lyser op, den har nu længere tid end natten. Naturen svarer på lyset med vækst og fuglesang. Vi går ud i lyset og bliver gennemvarme og lyse i sindet. 
Imedens vi hengiver os til denne skønhedsoplevelse, trænger livskraft, livsmod ind i vore legemer og forener legeme og ånd. Den funktion, der kraftigt kan forbinde vores ånd og legeme kalder vi for sjæl. Og der skal en sund og stærk sjæl til, for at holde forbindelsen mellem de to, så de kan blive os fortrolige som een enhed. Det materielle og det åndelige er to sider af samme sag. Det er en af de forståelser af Påske, man kan finde i kunsten. 

På en privat klinik i Berlin har de indrettet klinikken til at tage sig af coronapatienter. De har gode – men anekdotiske – erfaringer med at hjælpe patienterne til at fokusere på et livsperspektiv, holde kontakt med lyset og solen og lære at tænke på det gode, det sande og det smukke. Det er deres erfaring, at frygt, usikkerhed og indelukkethed fremmer patienternes modtagelighed for infektioner. 

Med venlig hilsen

Ove Frankel
Marsden Hartley, – digter og maler

Marsden Hartley, – digter og maler

Louisianas udstilling af Marsden Hartley berømmes som den bedste af slagsen. På torsdag kl 17 er der en samtale-rundgang med udstillingen kurator. Ove Frankel har en kunstbetragtning på udstillingen fra kl 11 til 13:30 torsdag den 9. Der er god lejlighed til at spise frokost i Louisianas cafe kl 13:30 og for de kunsthungrige er der mulighed for at bruge tiden godt indtil kl 17. Så får man meget ud af dagen..

The World is all i know of wonder.

The World is all i know of wonder.

‘Verden er det eneste under, jeg kender’

Tænk: At opfatte verden som et UNDER, og ikke som et problem! Det kunne Marsden Hartley hvis man skal tro hans billeder – og digte. Og det kan man roligt gøre!

Kom med til Louisiana på torsdag kl 11 – 13:30 og få en forfriskende synsoplevelse.

Hartley var i lige så høj grad poet. Louisianas udstilling af Hartleys værker er suppleret af små stande med digte og prosatekster af kunstneren selv. Dem vil vi finde frem og få læst – hvis nogen vil. Så kan vi prøve at se malerierne gennem poesien – og omvendt.