At famle sig frem i blinde Det er både til at le og græde over:  Den blinde viser vej for den blinde. En betænkelig affære! Bruegels billede af de 6 blinde mænd der stavrer henimod et styrt, som allerede er sket for mændenes leder, den forreste mand.   Billedet er værd at betragte nærmere i disse tider: Verden er udsat for noget nyt. Når noget er nyt kan man ikke bruge sin erfaring. Vi stavrer alle i blinde. Pandemien stiller nye krav og betingelser for menneskelig adfærd, og der er ingen der kan se løsningerne. Vi famler i blinde. Om Bruegels billede fra 1568 De blinde mænd er alle blinde af hver sin grund. Prøv at hente en god kvalitet af billedet her og se nærmere på detaljerne. De 6 mænd danner i forgrunden en nedadgående diagonal, som understreges af kløften i landskabet forrest og modsætningen til kirken og landsbyen i baggrunden. Diagonalens virkning er forstærket af billedes proportioner: Det er ca dobbelt så bredt som det er højt. (en sjælden billedstørrelse i en tid, hvor man foretrak proportioner som det gyldne snit eller tilsvarende) Mændene er udenfor, så at sige på ‘Herrens Mark’ , dog uden at der er antydet nogen hjælp fra Herren.  Læg mærke til at Bruegel har undgået klare farver og tydelige kontraster. Det gør billedet vanskeligt at se. Du mærker sikkert allerede en trang til at skrue op for lysstyrken på din skærm eller til at forstørre billedet. Men det er lidt moderne ‘snyd’, – så prøv at lade være: Du må altså anstrenge dit syn for at få øje på værkets righoldighed. Se nærmere på ansigterne og øjnene. Alle mændene er blinde af forskellige grunde.  Jo mere du anstrenger dit syn, desto mere vil du opleve blindheden selv. I oplevelsen mærker du lysten til at komme til at stå og gå sikkert og trygt. Og du konstaterer det paradoksale: at du lægger mærke til ‘blindheden’ ved at se.  Som Niklas Luhmann skal have sagt: ‘Man ser kun det man ser. Og man ser ikke det, man ikke ser. Og man ser ikke, at man ikke ser, det man ikke ser’.   En påstand, der implicit fortæller, at vi altid har en blind plet, en blind vinkel, men at vi ikke kan se – eller opdage – at vi har den. I hvert fald ikke umiddelbart.  Men det kan jeg ikke affinde mig med: jeg vil se mere end jeg ser nu. Lære at se i mørket. lære at indse i stedet for bare at se, blinde pletter eller ej.  Det næste billede er også af en blind:

Rembrandt: Homer  1665 Dette værk kan du ligeledes hente på nettet i en fin kvalitet:  https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/59/Rembrandt_Harmensz._van_Rijn_061.jpg Om Homer virkelig har levet og om han virkelig var blind, kan vi i denne sammenhæng lade stå hen.  Det vigtige er at de vældige skildringer i Illiaden og Odysseen er tilskrevet en blind forfatter. Og sikket et billedsprog han anvender . Han må have set på en anden måde. Måden kan måske forstås ud fra de første vers i Illiaden: Guderne må handle fordi Paris har fået den skønne Helena i ‘bestikkelsesgave’ af Eris, stridbarhedens gudinde. Læs selv efter her. – og i Illiaden.   Af fortællingens ‘ramme’ fremgår det, at Homer skildrer alt det, der sker i den verden, der for andre ikke er synlig.  Homer ‘forklarer’ de jordiske hændelser (krigen mm) med det højere synspunkt: Striden mellem guderne (åndelige kræfter) Dette klare syn gengiver Rembrandt i sit billede. Kan vi. som ‘blinde’ overfor nye problematikker. lære at se eller erkende helheden? Så er der lagt op til en lille serie ‘Breve om Kunst’ der kan komme mere ind på det at se – og det at indse.   Ove Frankel