Browsed by
Forfatter: Ove

At udfordre synet!

At udfordre synet!

På Louisiana er der en stor kasse af matte plastplader. Den kan man gå ind i. Den er fuld af tåge, så man kan slet ikke se nogen konturer og øjeblikkeligt mister man orienteringen. Fornemmelsen af RUM forsvinder

Ann Veronica Janssens: Lysfarve.

I tågen er der farver. Det tre grundfarver. og afhængigt af, hvor man er og hver man ser hen får man en farveblanding der er unik. farverne følger den måde, man bevæger sig på. Man kan male med sine bevægelser så man er omsluttet af farver, men stadig helt uden konturer, bare farve. Strengt taget ikke Farve-Rum, fo rummet er stadig forsvundet. Det er SLET ikke det samme som at se på billedet ovenfor. Her er der- for at billedet overhovedet kan give mening, skikkelser. Skikkelser – de andre besøgende, ser man ikke før man næsten ramler ind i dem.

Janssens har en del andre finurligheder på udstillingen. Værker, som man let overser, fordi de ikke ligner kunst i traditionel forstand.

Vi går på opdagelse sammen og skaber en samtale om de enkelte værker og hvordan de hver for sig kan gøre os klarere over, hvordan vi ser.

Det hele kan måske sammefattes i en vovet påstand: Kunst er RUMLIG. Når kunsten opløser rummet rammer vi en grænse, går næsten over i det umulige. Men det sætter tænkningen i gang. Og tænkning er TIDSLIG. Her har vi så en chance for at forbinde rum og tid på en overraskende måde. Og måske få en oplevelse af, hvad tænkningen gør for os.

Tilmeld dig til kunstbetragtning på Louisianas udstilling

HOT PINK TURQUOISE. Fredag den 21/2 kl 14:30 – 17:00.

Pris 125 kr (indbetales på mobile pay 40372038 (eller kontant på stedet efter aftale) Send mail til info@udviklingskunst.dk

Venlig hilsen

Ove Frankel

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Frankel-Portræt-OF-lille-uds.jpeg

Ove Frankels Kunstblog er et supplement til de kunstbetragtninger der afholdes på aktuelle udstillinger. Næste gang på Louisiana med Ann Veronica Janssens udstilling af lys og fraver.

Kunstblog: At se – kunst

Kunstblog: At se – kunst

Øjet er langt fra det eneste vi har brug for når vi vil se. Det er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning. Hvordan det kan gå til at noget vi kan se bliver til et element i vores bevidsthed er vidtgående uforklarligt. Så jeg forlader ‘apparat-modellen (øjet, nerverne, hjernen) og prøver nu at skildre, hvad og hvordan man kan opleve det at SE.

Først lidt spørgeleg: kan man se modsætinger? Harmoniske forhold? Stemninger (glæde, sorg…. )? Vi kan hurtigt konstatere, at vi IKKE kan! I hvert fald ikke med øjnene. Og dog bestiller vi næsen ikke andet, når vi færdes i verden.

Hver gang vi ser noget med øjnene kobler vi i samme nu noget til det, vi har set. Vi knytter et begreb til det sete og straks har vi en fornemmelse af at vi forstår. Nu ved vi, hvad det er vi har set. Og læge mærke til de relativt få situationer, hvor vi IKKE kan få sammenhæng i vores oplevelse: Meget forstyrrende, måske angstprovokerende.

Som jeg skrev i en tidligere blog (klik her) består al forståelse i at vi sætter noget i forhold til andet. Så snart ‘noget’ dukker op i vores bevidsthed, som ikke kan sætte i forhold til andet – eller helst: alt det andet, der er i bevidstheden – oplever vi det ganske ubehageligt.

Marc: Kæmpende former.1914

Synet- begrænset til øjet – udfører ikke denne vigtige funktion. Det gør vores tænkning, Lynsnart knytter den et begreb til det sete, og kombinationen begreb+iagttagelse er det, der gør det muligt at forstå. Bemærk, at det at forstå, ikke nødvendigvis er at forstå det rigtigt. Vi kender udmærket til at vi senere indser, at vi havde misforstået, men indtil da har misforståelsen tjent os glimrende som forståelse. Se det er noget, jeg som pensioneret underviser af teenagere har oplevet utallige gange, for teenagere er for det meste meget ivrige efter at anfægte deres egne fordomme og kæmpe sig frem til ny forståelse.

Jeg har oplevet det intenst når vi var på kunstrejse. Det var med den ældste klasse (12. kl) og kunstrejsen tog eleverne gennem kunstens historie fra tidlig kristen kunst frem til nutiden. 2–3 uger, hvor der hver dag var intens kunstbetragtning. Min erfaring er, at intet andet i samme grad og med samme dybde kan ændre unge menneskers måde at se på, — at forstå på. Og at kunsten lader dem hver for sig stå frit. De bliver ikk påduttet en eller anden overbevisning, For de må selv finde ud af det. Det er personlige oplevelser.

Kunsten er det område, hvor vi bør udfordre vores måde at se på.