At være en del af naturen?

At være en del af naturen?

Franz Marc: ‘Kæmpende former’. 1914
Franz Marc: Naturens dynamiske balance.
Vi tager et langt spring fra høj- renæsancen til få dage før første verdenskrig brød ud i 1914.
Men det er jo ikke et billede af naturen!
Og dog: I overensstemmelse med naturen. De to former er vidt forskellige og har dog mange ligheder. Der er runde, hvirvlende former i dem begge, men hvor den røde form er udadreagerende og aggressiv er den sortblå form sammentrukket som forbrerdte den en eksplosion, medens den pindsvineagtigt værger for sig.  Farverne svarer til den stemning, formerne giver. Ikke mindst farverne, formerne lever i. Begge forner er i overensstemmelse med deres omgivelser: grøn – gul- orange i venstre side og blå, violet purpur i højre side. 
Når du betragter billedet i længere tid kan du bemærke at dit syn, den måde du bruger dine øjne på, i begyndelsen forstærker modsætningerne mellem billedets to sider: Den ene side er ved at ‘vinde’ over den anden, men så skifter det.
Senere bliver modsætningen til en polarisering, hvor den ene form eksisterer i kraft af den anden. Ingen af formerne kan komme til sin ret ved at ‘udkonkurrere’ den anden. Den ene pol eksisterer i kraft af den anden. 
Det er et grundprincip i naturen: Modsætninger betinger gensidigt hinanden. 
En af de mest fundamentale polariteter er liv og død.
Overalt i naturen nærer hendøen opleven.
Vækst er i polær modsætning til henfald. De to poler er i indbyrdes balance. 
Kun i helt forstyrrede tilfælde kan et element i naturen vokse ubegrænset, og det endda m´kun i ret begrænset tid. Græshoppesværme kan være ødelæggende, men de forsvinder igen. Hvis den øvrige natur er i en rimelig helbredstilstand. 
Balance. 
Se igen på Franz Marcs billede ovenfor: Han kunne lige så godt have kaldt det ‘Former i balance’  En meget dynamisk balance. 
Franz Marc: ‘Dyreskæbner’. 1913
Naturens vs. Menneskets systemer. 
Når ligeværdigheden mellem polariteter bliver forstyrret, opstår nød og måske en pandemi.
I dette værk kan man kan mærke dyrenes jammer.
Man kan ikke SE, hvad der er årsagen til nødsituationen.
Der er røde og blå spidser, som lyn, der jager diagonalt gennem billedet. Vi kan prøve at forklare det som f. eks. skovbrand, men det holder kun for en tid. Det er en mere grundlæggende ødelæggelse af naturens balance, der er tale om:
Dyrene flygter ikke i samlet flok bort fra katastrofen.
De forskellige dyregrupper reagerer panisk hver på deres måde: De grønne heste i venstre side vrinsker i skingre toner.  Den blå hjort i midten stejler i tavs rædsel. Rævene i højre side danner en vifte af rådvildhed… 
Mange har set dette værk som en forudanelse af verdenskrigens rædsler. Jeg ser billedet som et varsel, –  om at vi er ved at forstyrre naturen så grundlæggende, at også vores eksistens er truet. 
Værket blev voldsomt beskadiget under krigen og Franz Marcs venner fra ‘Der Blaue Reiter‘ rekonstruerede efter hukommelsen det ødelagte parti til højre, De dæmpede farver viser det rekonstruerede område.
Franz Marc malede dette værk i slutningen af 1913. Han blev soldat i krigen  i 1914 og faldt ved Verdun i 1916 kun 36 år gammel. 



Corona og samfundets reaktion på pandemien har afdækket svagheder og sprækker i vores menneskeskabte systemer: 
Krisen efterlader et betragteligt hul i vores samfundsøkonomi. Mange økonomer vurderer at vi får et fald i BruttoNationalProduktet , BNP på op til 10 %. Ikke godt, når vi har indrettet vores økonomiforståelse så BNP skal vokse med 1-2 % om året. 
Men andre økonomer argumenterer med solide grunde for, at BNP ikke er noget relevant mål for velstand, trivsel eller muligheden for at gøre noget godt ved klimaforandringerne. De seneste årtiers stigning i BNP har nemlig ikke forbedret levevilkårene for mennesker i almindelighed, og heller ikke lettet presset på klimaet ved at nedsætte CO2 udledningen. 
Der findes en gruppe af Økologiske Økonomer.I  Danmark er det f. eks. Professor Inge Røpke, som kalrt og forståeligt forklarer, hvorfor Naturen skal være med i vores økonomiske overvejelser. Fordi økonomi først og fremmest handler om bio-fysiske størrelser.
Den traditionelle samfundsøkonomi kan ikke se naturen, for den indgår ikke i de økonomiske modeller og heller ikke i BNP. Derfor er vi nødt til at omtænke vores økonomiske systemer, så de på relevant måde tager hensyn til naturen og dens levevilkår. Som altså ikke indbefatter ubegrænset vækst, men ligevægt mellem vækst og hendøen. 
Det har altså vist sig (igen) at vore økonomiske systemer ikke er modstandsdygtige overfor ‘angreb’ fra naturen. 
Når vi nu ‘åbner” samfundet igen, bør vi tage noget af det, vi har lært, med ind i den samfundsmæssige overvejelse. Det er ikke enkelt og ligetil, men kræver at vi lærer at se helheden og ikke lader os styre af isoleret systemtænkning. 


Med venlig hilsen

Ove Frankel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: