Uge 41

Der Seele Schaffensmacht,
Sie strebet aus dem Herzensgrunde,
Im Menschenleben Götterkräfte
Zu rechtem Wirken zu entflammen,
Sich selber zu gestalten
In Menschenliebe und im Menschenwerke.

 

 
Sjælens skaberkraft stræber
Fra hjertets grund på at opflamme
Guddomskræfter i menneskelivet
Til rette virke
Så den udformer sig selv i
Menneskekærlighed og menneskeværk.

 

’Betingelserne for det okkulte studium’ er et kapitel i Steiners bog: ’Hvordan når man til erkendelse af de højere verdener’.

De betingelser, Steiner nævner er

  1. Sundhed for legeme og sjæl.
  2. At opfatte sig som led i hele livet
  3. Tanker og følelser er lige så virkelige som handlinger
  4. Menneskets egentlige væsenhed ligger i det indre.
  5. Standhaftighed – holde fast ved beslutninger.
  6. Taknemmelighed overfor alt, der modtages.
  7. Alkærlighed. Hvad man ikke elsker kan men ikke erkende.

 

Til forklaringen af punkt 5 anfører Steiner: ’Enhver beslutning er en kraft, og selv om denne kraft ikke viser et umiddelbart resultat af det, den til en begyndelse er rettet imod, så virker den dog på sin vis. Resultatet er kun af betydning, når man fuldbyrder en handling ud fra et begær. Men handlinger der gøres af begær, er værdiløse overfor den højere verden. Her er det afgørende udelukkende kærligheden til handlingen.’

Det springer i mine øjne: Resultatet er kun af betydning, når man fuldbyrder en handling ud fra et begær.

I lang tid har jeg forsøgt at skelne mellem to rationaliteter:

1: At handle rationelt i situationen, eller at handle kunstnerisk eller at handle ud fra hjertets grund. Den handling der er båret af denne rationalitet er den ugeverset beskæftiger sig med. Det er den form for handling, der får sjælens skaberkraft til at udforme sig selv igennem handlingen og kærligheden til handlingen.

2: Den formålsrettede rationalitet: At være resultatorienteret, målrettet osv. Den rationalitet fører til store materielle landvindinger, den beriger vores materielle liv, men kan eventuelt skade de materialer og den natur, vi behandler med et formålsrationelt sigte. Og så kommer Steiner og siger – hvad jeg ikke før har opdaget: Jo for den formålsrettede rationalitet er drevet af begær. Og handlinger, drevet af begær ’er værdiløse overfor den højere verden’!

Grausame Salbe!

Det kunne så være på tide at vurdere vores samtid: Hvornår tilskyndes til handlinger ud fra begær og hvornår til handlinger udført af kærlighed?

Mon ikke de fleste vil være enige i at langt de fleste motiveringer ligger i begær- området!

Jeg vil gerne modstille to begreber: Begær og Interesse.

Begær har som regel en negativ klang, men ikke altid. F. eks er videbegær ikke forkastelig. Men andre begær burde heller ikke anses for negative. Begær er kraftige drivfjedre til handling, og de er så at sige indbygget i vores legemlighed. Man kunne måske kalde dem behov i stedet for begær: vi begærer det, vi har behov for. Og det er rimeligt at have behov. For at dække behovene fremstiller vi ting og sager: Varer. De er til for at dække behov. Helst for så mange som muligt. Størstedelen af vores økonomi er indrettet på at fremstille varer for at dække behov. Det kaldes udbud og efterspørgsel. Markedsøkonomi. Og det kunne vel være godt nok sådan, hvis det så bare holdt sig indenfor området: Fremstilling, fordeling og forbrug.

Men snart sagt alt bliver underlagt behovskritereit og dermed de økonomiske kriterier. Kan det betale sig at forbedre folkesundheden, så folk kan blive længere på arbejdsmarkedet og ikke ligger samfundet til byrde så længe! Kan det betale sig at uddanne sig til cand. jur, eller er det bedre at blive revisor? Det resultatorienterede i beslutningen er tydeligt. Til gengæld er det interesseprægede næsten forsvundet.

Interesse betyder ’at være inden i’ – At overgive sig til emnet, sagen genstanden og ikke have fokus på nytteværdien, ikke vurdere, hvor mange behov der kan dækkes ved at anvende tingene eller sin viden. At investere sin fokuserede opmærksomhed i emnet eller i genstanden. Behandle den med respekt for hvad den er. Et åbenlyst berettiget krav, hvis det drejer sig om mennesker, men skulle det ikke i samme grad gælde naturen, planeten, verden?

Man kan måske sige at begær er selvisk og interesse er uselvisk. Og at vi – naturligvis er både selviske og uselviske. Så det helt naturlige begær skulle mødes af en afbalancerende kraft i form af den uselviske interesse.

Hvordan kan det vi fremme en udvikling frem mod balance i tilværelse mellem interesse og begær? Mellem at handle ud fra behov og handle af kærlighed til handlingen.

Det er nøglespørgsmålet, der også kan formuleres: hvordan fremmer vi menneskets frihed.