Browsed by
Måned: oktober 2018

Stor kunst: Ungt orkester, Elbphilharmonie og Stravinskys “Sacre”.

Stor kunst: Ungt orkester, Elbphilharmonie og Stravinskys “Sacre”.

Alene adgangen til “Elbphi” er en mental forvandling: en meget lang rulletrappe fører langsomt 5-6 etager op gennem et hvælvet lyst rør. Væk fra dagligdagen. Oppe – efter et udsigtsvindue – begynder et nyt liv. Og dog: alt heroppe på “Torvet” hvorover selve koncertsaleen hænger, er uhøjtideligt. Imbiss- lignende madsteder, skulpturelle lofter ( bunden af salene) og hårdtbrændte klinker i almindelig murstensformat som gulv. Magen til vejbelægningerne i havnekvarteret omkring Elbphi.

Så opstigning af favnende egetrapper til sals-indgangene. Ingen trængsel trods fuldt hus (2100 pladser).!

Koncerten var fyrig. Spillet med ungdommelig begejstring. Medrivende, bredspektret, rædselsvækkende og forløsende. Også for de unge musikere, som efter ekstranumre brød ud i krammere, overgiven morskab og masser af selfier. Hjulpet og takket af mange koncertgæster.

Salen bidrog til det inderlige og det gruopvækkende. ALLE detaljer kunne høres og lokaliseres. Så meget at der lige inden dirigenten kom ind var stille. HELT stille i oplevet lang tid. En så intens stilhed frembragt af så mange var en gave. Som tak til arkitekturen og på forhånd tak til musikerne.

Konstruktivisme

Konstruktivisme

Vi erkender ved hjælp af metoder. Metodevalget afgør hvad og hvordan erkendelsen bliver:

Et træ:

  1. Skriv et digt om træet.
  1. Mål træets mængde af brænde.
  1. Spis træets frugter
  1. Nyd træets form.

Træet vil optræde på vidt forskellige måder. Med vidt forskellige kvaliteter på grund af den valgte metode. Og alle kan være sande!

Tilsvarende bruges som argument for at vi KONSTRUERER vores virkelighed. Og at vi ikke kan vide noget om virkeligheden “i og for sig”.

Men selv om vi erkender træet på forskellig vis ved at registrere noget forskelligt, betyder det jo ikke at vi producerer det. Træet!

Erkendelsesmetoden bestemmer hvordan og hvad vi erkender ved træet.

Vigtigt er at skelne mellem erkendelsesprocessens betingelse og det erkendtes betingelser:

For at nyde træets form må jeg have åbne øjne, en fungerende hjerne osv.

Træet fremtræder for iagttagelsen med farver når det er belyst og det er efterår.

Neuro-konstruktivismen hævder at al viden konstrueres af hjernen!! Farver findes ikke i virkeligheden. Kun hjerner der laver billeder af virkeligheden!

– men så er hjerner vel også en hjernekonstruktion?

Opgør med fremmedgørelsen:

Opgør med fremmedgørelsen:

Kunsten at forvandle,
Forvandling i Kunsten:

’I mødet med kunsten lærer vi at befri os fra den antagelse, at der findes en fastlagt verdensorden, som vi udelukkende er passive tilskuere til. Som passiv tilskuer af kunst forstår man ingenting. … Kunstens mening er det den konfronterer os med meningen. ’

Marcus Gabriel

Den herskende virkelighedsopfattelse anerkender kun det, der fysisk kan konstateres. 
Alle vore tanker, fornemmelser, dagligdags gøremål og relationer er ’bare’ neurokemiske konfigurationer i vores hjerne. I VIRKELIG-HEDEN findes der ikke farver, smage, dufte, følelser, oplevelser. Alt sammen er rene konstruktioner, vores hjerne har frembragt.
Derfor står vi ofte som fremmede overfor både os selv og voers omverden. 
Denne fremmedgjorthed er en af drivkræfterne bag naturødelæggelser, finansfantasikapitalisme, klimaforandringer m.m.m? 
 
Marcus Gabriel (35 årig filosofiprofessor i Bonn og en af de mest nytænkende filosoffer) argumenterer klart for  ’En ny realisme’ hvor alt er virkeligt: vore tanker, forhåbninger, farverne , smagene, fantasierne, erindringerne, følelserne .. det hele!  I denne nye realisme er er plads til os – og til kunst. 
 
‘Vekselspillet mellem for- og baggrund, som er indarbejdet i Malevitjs værk, træder selv frem i form af kunstværk foran verdens baggrund, som vi befinder os i, når vi betragter værket. 
Denne verden udvisker vi, når vi betragter kunstværker. Men på denne måde er det ikke kunstværket, der bliver genstandsløst, som man kunne mene, når man taler om abstrakt kunst. Derimod bliver den verden, som kunstbetragtere står i, genstandsløs. Denne verden træder nemlig fuldstændigt i baggrunden og svinder dermed ind som ubekendt og ubemærket. Denne udtømning af verden anser Malevitj for at være en afgørende effekt ved sit maleri, en effekt, som man først berøres af, når man begriber, at det tilsyneladende genstandsløse værk er et værk om den gendstandsl-ighed, der stiller sig mellem os og verden.’
Metamorfoser. Kursus 2018-19

Metamorfoser. Kursus 2018-19

Per Kirkeby: Weltuntergang 2001
Dette års KunstKurs begynder den 10. november. Det kommer til at finde sted i Skaberiet i Gentofte. Det er et kreativt værkstedsinitiativ, hvor mange kunstneriske og nytænkende mennesker kommer i mange sammenhæng. 
Bl a holder Helle Christiansen sine Tirsdags Tegne Male kurser der.