Billede og Musik

Billede og Musik

Ejendommeligt at mærke, hvordan musikken påvirker os ganske anderledes end billedkunsten gør.
Vi tåler at se rædselsfulde billeder uden at blive voldsomt følelsesmæssigt påvirkede. Her er et ret aktuelt motiv – men fra 1898.

pastedGraphic.png

Arnold Böcklin: Pesten. 1898

Pesten er en pestillens, der fejer alt liv væk fra gaden i den lille by. Måske er det Fiesole i nærheden af Firenze? Farverne er forrådnelses grønlige, brune og sorte. Det eneste oplivende er kvindens røde klædedragt, men hun er styrtet omkuld under dragen med døden siddende baglæns overskrævs på sin ryg. Hendes muntert farvede klædedragt er fuldstændigt malplaceret. Hun er ramt af sorg og har i rædsel kastet sig over en hvidklædt, død skikkelse, der ligger på gaden. En kraftig, ansigtsløs mand er ved at tumle omkuld i vestre side af billedet. Foran dragen skimtes skikkelser, der flygter i panik. Knokkelmanden svinger blindt sin le, der blinker uheldsvangert mellem husene, hvis farver formørkes af ulykkesskyen, der fylder rummet over dragen.

Værre kan det vel ikke være?


Men læg mærke til din reaktion: Hvordan bliver dine følelsesmæssige reaktioner sat igang? Sikkert formidlet af dit synsindtryk via din forståelse af hvad du ser? Måske af en forestilling, hvis du har haft oplevelser, der vækkes til live af synet. Først derpå mærker du frygten, sorgen, faren…  Billeder vækker gerne forestillinger som vi kan sætte samme og forholde os til. Først dette forestillingskompleks vækker følelserne. 

Lyt og se til sammenligning denne musikvideo:

Toile – new music at KØN museum, Aarhus.

pastedGraphic_1.png
Anna Jalving i Museum KØN, Århus

Det er en ung violinistinde, Anna Jalving, der spiller sin egen komposition i det corona-nedlukkede museum.
Du kan se og høre hele værket her: https://www.divertimentoensemble.tv/concerts/videos/2-ypds 

Kunstnerne kæmper for at holde sig oven vande under nedlukningen, så du bliver bedt om at opgive din betalingsmåde, men det er både hæderligt og sikkert. Og du kan få 14 dages gratis adgang.

Det varer en halv time, og det er værd (og en prøvelse) at lytte opmærksomt hele vejen.

Det er en billedkunstnerisk solokoncert, hvor billeder forstærker violinens klange og klangene giver liv til stærke følelser ved at se videoens billeder. Værket blev opført i august 2020. Koncerten er under corona-nedlukningen blevet optaget af en virkelig kyndig kameramand.

pastedGraphic_2.png

Billederne – fra museets trapperum – er filmet sådan, at gelændere og trin kommer i forgrunden og forstærker fornemmelsen af indelukkethed og tvang.
Enkelte scener er optaget med drone fra Mindeparken i Århus Her mindes de faldne danske, der blev tvunget til at være soldater i den tyske hær i krigen 1914-1918. I den cirkelrunde mur er der indhugget navne på de over 4000 faldne.
Virkningen af at se Anna Jalving og høre hendes musik i ‘Mindeparken’, dette ‘dødens indelukke’, er stærkt fortvivlende: Endelig kommer vi ud af museets rum, men kun for at blive begrænset af en mur med døde soldaters navne.

pastedGraphic_3.png

Marselisborg monumentet. Panoramaoptagelse.

Unddrager musikken sig vores bevidste kontrol?

Læg mærke til dine reaktioner, når du lytter! Her kommer den følelsesmæssige reaktion først. Det er den, du kan iagttage og forholde dig til – hvis du altså når det inden du bliver revet med! Reaktionerne er ofte særdeles kraftige. Overvejelser eller samtaler må vente til bagefter.

Mine var endog meget kraftige. Ofte ville jeg bare slukke for lyden, for der vældede så megen vrede og sorg frem i mig, at jeg bagefter på en helt anden måde forstod de uretfærdigheden og misforhold, vores samfund har praktiseret mellem mænd og kvinder. Jeg oplevede mig lukket inde, begrænset. Og at håbet gang på gang blev skuffet.

De to ‘påvirkningsveje’ som de to kunstarter benytter sig af er virkelig en berigelse. De supplerer hinanden. men forudsætningen er naturligvis at den kunstneriske kvalitet for såvel musik- som billedkunst er høj!

Til temaet Ligestilling:

NATURLIGVIS skal alle mennesker nyde individuel respekt og ingen skal forskelbehandles pga køn, rase, religion mm. Kun respekten for individet kan fremme, at enhver kan handle i frihed. 

Når et andet menneske mener, siger eller gør noget, du er uenig med kan du forholde dig kritisk til handlingen, tænkningen eller udtalelsen, ikke til mennesket. Det er muligheden for at undgå, at opfatte andre mennesker som repræsentanter for en gruppe eller art (kvinder, store, rige, flygtninge, jøder …. ) At lære at se det individuelle i det enkelte menneske er nok det mest værdifulde man kan lære ved at øve kunstbetragtning: At betragte ethvert menneske som et individuelt kunstværk, uanset om det så er mere billede eller mere musik.

Venlig hilsen

Ove Frankel

pastedGraphic_4.png

Polaritet og Forvandling

Polaritet og Forvandling

Baptisteriet i Firenze ‘Hvis vi kan opholde os længe nok i spændingsfeltet mellem modsætninger – understøtte det; være ærlige overfor det – kan vi til tider blive et kar, som de guddommelige modsætninger flyder sammen i og føder en ny virkelighed.’
Marie-Louise von Franz. 
If we can stay with the tension of opposites long enough – sustain it, be true to it – we can sometimes become vessels within which the divine opposites come together and give birth to a new reality.

Marie-Louise von Franz var C. G. Jungs nærmeste medarbejder. Hun har skrevet flere bøger om eventyr og drømme.

I dette brev vil jeg forsøge at skildre polariteter, vi står i, når vi træder ind i kunstværket: Baptisteriet i Firenze. Et billede, der indeholder udendørs

Automatisk genereret beskrivelseForan domkirken i Firenze, Santa Maria del Fiore finder du den ottekantede, senromanske bygning: Battistero di San Giovanni (St. Johannes’ dåbskapel).
Kupplen er indvendigt beklædt med een gylden mosaik, som blot ved sin størrelse kan få betragteren til at juble.
Første gang jeg kom ind i baptisteriet blev jeg så overvældet og betaget af kuplens mosaik, at jeg satte mig på en marmorbænk ude ved kanten af det ottekantede rum og kluklo af åndenød og begejstring uden at vide det mindste om hvad jeg så.
Du kan se  rundt bygningens indre og hele kuppelmosaikken ved at prøve denne 360 grader ‘tur’   Du kan selv stille skarpt på næsten alt – og i en god kvalitet..
Dåben i Baptisteriet.

De oplyste voksne mennesker, der havde besluttet at de ville døbes, kom ind ad indgangs-portalen mod øst – helt th. på grundplanen.. 
De udøbte gik så hen til dåbskarret. Det er ottekanten midt i rummet lige under lanternen i toppen af kuplen. Vandet i dåbskarret har været så dybt, at den, der skulle døbes, kunne dukkes helt ned under vandet, for så at stige ud af dåbskarret og gå som nydøbt hen mod alteret (mod vest) 
Det er herudfra jeg vil betragte lidt af kuplens mosaik. 
 Forestil dig at du står opret lige midt i dåbskarret, altså lige midt i rummet med front mod altret.
I denne afgørende position skal vi betragte nogle få af billederne, der er højt oppe over dig.
Du må lade din moderne forestillingsverden træde til side: I dag er rummet oplyst, så alle mosaikkerne er klart synlige. Tidligere har der kun været sparsomt dagslys gennem lanternen i kuplens top og lidt fra ganske beskedne vinduer i galleriet lige under mosaikkens underkant. Det var altså mere virkningen end den synsmæssige iagttagelse, der påvirkede mennesket i midten af bygningen. Et billede, der indeholder indendørs, loft

Automatisk genereret beskrivelseDette udsnit af den centrale del af kuplen viser kun lanternen, båndet med plantedekorationer og båndet med engle. Billedet vender som tegningen af grundplanen med den røde streg, der angiver vejen fra indgangen til midten i dåbskarret.
Bemærk, at der er (latinske) navne skrevet over 7 af englene. Dem bruger jeg oversat til dansk i det følgende.
Set fra dette standpunkt er det nu således: 
Oppe bag dig (øst) er der to skytsengle. Deres sfære trådte du ind i som det første, da du kom ind i rummet. 
Foran dig (tv. i billedet) er Kristus omgivet af Kærlighedens Ånder, (med de røde vinger) og Harmoniens Ånder (med de blå vinger)
Over højre skulder (nord) har du Formens Ånder (Potestates)  og endelig
Over venstre skulder (syd) råder Bevægelsens Ånder (Virtutes).

Din situation i dette kunstværk er altså: 
Du er på vej, støttet af din(e) skytsengle frem imod Kristus, der er omgivet af kærlighed og harmoni. 
På vejen må du skabe en tilværelse mellem Form og Bevægelse. For megen form og alt stivner, for megen bevægelse fører til kaos.
De to akser i den korsformede ligevægt mellem frem og tilbage:
Kristus og Skytsenglene
højre og venstre: 
Form og Bevægelse kan udelukkende skabes i hvert øjeblik af dig selv.

Eller er det omvendt? Du bliver dannet af de kræfter du kan modtage, som støtter dig i ryggen og de kræfter, du arbejder dig henimod.
Imens bliver du skabt af samvirket mellem formens og bevægelsens kræfter.

Lad os se lidt nærmere på hvad der skildres under hhv. form og bevægelse: Formens Ånder:Et billede, der indeholder indendørs, loft

Automatisk genereret beskrivelseKuppemosaik Nord: Potestates.Dette er billedet af det, der i dåbsøjeblikket befinder sig over den døbtes højre skulder. Lige over hovedet har den døbte lyset fra lanternen, dvs solens lys. 
Øverst i billedet ser du to meget store engle, de er ens og de har lange oprette lanser i deres højre hånd. Over dem står deres ‘navn’: Potestates.  Under dem er der 4 billedbånd. (Det nederste er skåret lidt af i denne gengivelse)
Hvert billebånd fortæller begyndelsen af en historie. 
1: Verdens begyndelse, Skabelsesberetningen,
2: Begyndelsen på Josefs historie (1 mosebog kap 37-50)3: Bebudelsen og Jesu fødsel.
4: Forkyndelsen til faderen af Johannes Døberens fødsel.
Alle 4 billedfortællinger handler om at sætte noget igang, få FORM på noget.
Læg mærke til billedernes enkle komposition. Og se søjlerne, der adskiller billederne: Statiske, stabile. 
Godt begyndt er halvt fuldendt.
Alt dette er noget der sker under Formens Ånders kræfter. 
Bevægelsens Ånder:Et billede, der indeholder gul, alter

Automatisk genereret beskrivelseKuppemosaik Syd: Virtutes.Under Bevægelsens (Virtutes) ånder finder du afslutningen på hver af de 4 historier:
1: Skabelsesberetningen ender i syndflod og redningen af de få ‘retfærdige’.
2: Josefs historie ender med at familien genforenes.
3: Kristi historie ender med korsfæstelse og opstandelse og
4: Johannes’ bliver blive halshugget og begravet. 

Hver historie ender uventet – med opløsning af de faste former og med (potentiel) fornyelse. 
Betragt – så godt du kan  – nogle af de enkelte billeder: Se hvordan formen bliver opløst. Ja selv søjlerne der adskiller billederne forandrer sig  – og en er endda helt forsvundet.. 
Alt dette er noget der sker under indflydelse af Bevægelsens Ånders kræfter.
PolaritetForm og bevægelse er i dette kunstværk skildret som hinandens modsætninger. I kuplens mosaik er de anbragt lige overfor hinanden. Selv billedsproget er modsætningspræget: I billederne under ‘bevægelsens ånder‘ myldrer det med mennesker. Der er voldsom gestikuleren.
Under ‘formens ånder‘ er der enkelhed og ro. 
Stående i midten af Dåbskapellet er form og bevægelse lige stærke. Det harmoniske menneske kan kun dannes, når disse to arter af kræfter i et afbalanceret samarbejder med hinanden, men de er samtidigt ifølge deres natur uforenelige, – polære
Foreningen af polariteter er derfor ikke en blanding af lige dele fra hver side, men en aktiv benyttelse af deres kræfter, deres natur. Det er en syntese eller en forvandling. 
Derfor kan man formulere at det liv, der bevæger sig stadigt nærmere kærlighed og harmoni (Kristus) må skabes som en syntese af form og bevægelse. 

Eller prøv med et andet eksempel: Et møde hvor flere skal nå til enighed om et eller andet: Mødet må have en form. Men tager formen overhånd, stivner de forskellige meninger og mødet kan kun afsluttes med en intetsigende fælleserklæring.
Dominerer bevægelsen derimod kommer det heller ikke til en levedygtig beslutning. Det forbliver ‘snak’.  
Det møde, der opleves frugtbart,  forløber i en rytmisk afvekslen mellem form og bevægelse. Hver af mødedeltagerne har kunnet bidrage med både form og bevægelse til forskellige tider.  Note om polaritet og modsætning. Jeg har arbejdet med at forstå polariteter ved hjælp af  kunsten. 
I daglig tale bruger vi ordet ‘modsætninger’ som betegnelse for noget, vi anser for at være meget anderledes end noget andet. 
At noget er POLÆRT betyder, som jeg skal prøve at belyse i denne og de næste ‘Breve om Kunst’ noget væsentligt andet.
Lad mig først pege på at poler er kendt fra jordens geografi: Vi har Nordpolen og Sydpolen. Begge frosne og isbelagte. Imellem dem kan vi mennesker leve.
Polerne er også magnetiske: De sørger for at kompasnålen peger mod nord. Kompasnålens sydpol bliver tiltrukket af jordens nordpol og omvendt.
Endelig: Kan du huske din barndoms ‘stangmagnet’?
Vi havde såden en i skolens fysiklokale. Vores lærer fortalte og viste hvad den kunne.
Det var vildt facinerende at lege med magneter. Denne usynlige kraft, der kunne gå lige gennem bordpladen og få en kanppenål til at danse.
Vores lærer tog en nedstryger og ville til at skære stangmagneten over på midten. Og vi havde set, at den IKKE var magnetisk på midten. Så kunne vi måske få en Nordpol-stangmagnet og en Sydpol-stangmagnet?
Vi stirrede på at han savede. Og hvad fik vi så ud af det??
To stangmagneter med præcis lige stærke nord- og sydpoler!! Der, hvor den var savet over, blev der på fournderligste vis dannet helt nye poler. 
Forklaringen?? Den kan du finde her. f. eks. .
Dette er et af de særkender, der er med polariteter: De eksisterer i gensidigafhængighed. Og de bestyrker gensidigt hinanden. Man kan ikke komme af med den ene uden at miste den anden samtidigt. 
Ordet Modsætninger bruges tit i flæng om to helt forskellige indhold:  Dels synonymt med polariteter som i udtalelsen: ¨Modsætninger mødes og sød musik opstår.’  
Dels bruger vi ordet modsætninger til at betegne det er uforenelige størrrelser, der udelukker hinanden. De er ‘enten-eller’ !
Jeg vil her forsøge at bruge polariteter som betegnelse for de kvaliteter, der kan opfattes som gensidigt betingende hinanden, som ‘både-og’.
I de engelsksprogede citater bruges ordet Opposites som jeg her bruger ordet polariteter. All colors are the friends of their neighbors and the lovers of their opposites. Marc ChagallKunstbetragtning
Der bliver rige muligheder for andre kunstbetragtninger og kurser når restriktionerne falder bort.
Jeg vil meget gerne genoptage de forliste planer om at besøge Goetheanum i Dornach, Isenheimer Altertavlerne i Colmar og kunstmuseerne i Basel. Måske bliver det muligt i Juni 2021  – eller 2022??
Mere herom senere.
Indtil da:
Se det skønne.  

Kærlig hilsen

Ove FrankelOve Frankel: Breve om Kunst.
Jeg vil med uregelmæssige mellemrum skrive om kunst.
I den næste ‘Breve om Kunst’ vil jeg forsøge at komme lidt dybere ind i polaritet og forvandling i kunsten.  
Der bliver nok også plads til en uddybning eller to om Baptisteriet i Firenze


Hvis du har kommentarer til brevene er du velkommen til at maile til mig på info@udviklingskunst.dk  

Hvis du vil anbefale brevene til andre, så skal de sende deres email til mig info@udviklingskunst.dk
eller melde sig til listen på www,udviklingskunst.dk.
Man kan til hver en tid afmelde. Og der er ingen forpligtelser,Copyright © 2021 Udviklingskunst, All rights reserved.
Du modtager denne mail, fordi du tidligere har ønsket at få nyheder og materiale fra mig. Hilsen Ove Frankel

Vores adresse er:UdviklingskunstStubmarken 4Liseleje 3360Denmark
Add us to your address book

Vil du ikke modtage Ove Frankels Breve om Kunst i fremtiden? 
Klik her: Afmeld fra listen.

‘Lys, der oplyser de vise kongers hoveder’

‘Lys, der oplyser de vise kongers hoveder’

Vise  vs. magtfulde mænd og kvinder.

De tre vise mænd. Del af venstre processionsmosaik. Apolinare Nuovo i Ravenna ca. år 500

 De tre indviede vise Balthassar, Melchior og Caspar danner den forreste del af en procession af mere end 20 vise kvinder, der går frem til den tronende Sophia med Kristus på skøddet. (Se næste billede).
Deres hovedbeklædning, Frygiske Bedehuer (forløberen for vor tids nissehue?) viser at de er indviede, vise eller klarsynede. Det bekræftes at ledestjernen og af englens indbydende gebærde.
Farverne i deres klædedragt spejler hinanden. Deres gaver er store og  rige. Noget der i senere traditioner har gjort dem til konger, for hvem skulle ellers være så rige?
Men gaverne er ikke nødvendigvis materielle. Både guld, røgelse og myrrah er tegn på at vismændene anerkender at’barnet har en  høj grad af indvielse eller guddommelighed. 
Englen er den første af 4 engle, der står ved siden af den violetklædte tronende kvinde med Kristus på skødet. 

Den tronende Sophia med kristus på skøddet. (Apolinare Nuovo)

Den tronende kvindeskikkelse er helt klædt i violet. Maria gengives ofte med blå kappe om rød kjortel, Sophia derimod i violet.  I katolsk tradition har Maria bl.a tilnavnet ¨Visdommens moder¨. Sophia betyder visdom på græsk. 
Sophia holder en voksen men kropslig lille Kristus på skøddet. At det ER kristus ses af at der er kors i glorien. Kristushovedet er anbragt direkte ud for Sophias hjerte.
Begge har store øjne, der frotæller at de ser meget.
Guldgrunden, der er gennemgående i hele mosaikken, er ‘himmelsk, snarere end jordisk. Ligesom ‘det omvendte perspektiv’ giver indtryk at at begivenhederne ses fra det hinsides. 
Sophias og Kristi kropsholdning svarer til hinanden: De viser velkommen med højre hånd, de sidder på samme måde, selv fodstillingerne svarer til hinanden. 

Moisaici bizantini di Ravenna, della Basilica di Sant’Apollinare. Le vergini

Basilikaens to langvægge er polære: På den højre langvæg er der en procession af hellige mænd, der går frem imod en tronende, herskende Kristus. Der er altså ligevægt mellem det kvindelige og det mandlige i Basilikaen. 
Over kvindernes procession er der billedfortællinger om nytestamentlige undere og mirakler. Over mændenes procession er der modsvarende billeder af konkrete hændelsesforløb i evangelierne. 
Som besøgende i basilikaen kan man gå roligt op imod apsis og alteret. Derved følges man af de vise kvinder oppe til venstre og af de handlekraftige mænd oppe til højre. 
(De nævnte s.k ‘Evangeliske mosaik billeder helt oppe under loftet kan måske blive temaer til en et fremtidigt brev om kunst – eller måske en kunstrejse?)

Den Venstre (nordlige) basilikavæg i sin helhed. Du kan studere billederne i bedre gengivelse her.
Magtens mænd. 
Giotto: Barnemordet i Betlehem.   (Scrovegni-kapellet, Padova 1304

Næppe var Kristus født, før der blev ballade: Magthaverne (Herodes) ville med al magt beskytte sin magt.
Giottos skildring er voldsom og nærmer sig at være realistisk. En bunke af myrdede børn flyder på jorden, en kvinde forsøger desparat at redde sit barn. Imedens ser Herodes med tilfredshed til fra sin ophøjede stilling. 
Steinerskolernes ¨Hellig 3 kongers spil¨, fortæller at kongerne kom til Herodes’ palads for at høre om det nyfødte barn. Herodes kendte ikke noget til det, men blev straks foruroliget. Han beder slesk de vise konger om at komme tilbage, når de har fundet barnet, ‘at også jeg kan vise barnet min respekt’! Men de vise konger får i drømme at vide, at de skal tage en anden vej hjem. 
Magtmennesket Herodes kunne ikke selv finde det guddommelige barn, så han beordrer alle drengebørn under to år henrettet. 
‘Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.'(Mat 2. 16-18)
At mægtige mænd føler sig snydt og går til yderligheder er desværre ikke gået af mode, – endnu. 

Nytårs Hilsen: Det ydre og det indre lys

Nytårs Hilsen: Det ydre og det indre lys

Nu vender lyset tilbage i årets gang. I det indre har vi fejret jul, Kristi fødsel. Lys i naturen derude. Lys i sjælen derinde.
Lys er velkomment fordi det kommer i mørket. 
Kan man blive ven med mørket? Er det derfra lyset kommer? 

Det kan man blive klogere på gennem billedkunsten, der jo handler om lys, mørke og farver:

Arild Rosenkranz. 1918

Se nøjere på dette værk:
Lyset stråler ud fra barnet. (Jeg tror det er helt almindeligt at nyfødte spreder et overvældende lys, som vi måske ikke ser med øjnene.) Værkets farver begrænser sig fra hvidt over gult til afdæmpet orange og sidst til brunligt, dæmpet orange. Lyset omkring barnet danner en sky eller ‘pose’ som Marias ansigt og overkrop er en del af, medens de tre hyrder står udenfor den. De oplyses af den nedefra, men de ser ikke ind i den.
Bag hyrderne er farven blå-violet, komplementært til det gule i billedets midte. Hyrdernes baggrund forstærker det gule, som igen forstærker det blå-violette. Det giver en farveperspektivisk bevægelse så hyrderne er bagved og udenfor rummet. Samtidigt fastholder farvekontrasten hyrderne, så de bliver mere nærværende når du fokuserer på barnet… 
Hyrderne er berørt af begivenheden, som de ser med hjertet.

 ‘Lys, der varmer de fattige hyrders hjerter.’

Se til sammenligning på dette billede:

Hugo van der Goes: Hyrdernes Tilbedelse. 1477 (Uffizi)

Barnet ligger på et tyndt lag halm, eller er det lysstråler? Scenen er gjort så konkret og håndgribelig som muligt: Der er bygninger, træer, landskaber og mennesker. Der er også en hel del engle, så ganske naturalistisk er det ikke. Men lad os sammenligne hyrderne på de to billeder: 

Hyrderne i er i lige høj grad betaget af situationen. Men på forskellig måde.
Hugo van der Goes’ hyrder er skildret som almindelige, hårdt arbejdende mænd. De er anbragt sikkert i i et rummet.
Se deres hænder: Grove, arbejdsomme, stærke. Ansigterne vejrbidte og med et naivt, hengivet udtryk. De er betagede, overvældede. Som iagttager af biledet kan man leve sig ind i dem og  føle med dem. 

Arild Rosenkranz benytter farven: Den blå-violet-røde baggrund lader det gule belyste træde frem i et  farveperspektiv. Det lyse fornemmes tættere på og det røde holdes usikkert i baggrunden af de blå-violette nuancer. Rummet – og stedet – er ikke stabilt. Det rumlige opstår når betragteren er aktiv; –  i betragterens indre.

Sammenlign de to billeder ved at skubbe th el tv.

Rosenkranz lader lyset og farven skabe en stemning og en bevægelse, vi som beskuere selv skal skabe med iaggtagelsen for at kunne  med-opleve motivet. Det kan vi, fordi vi har direkte kendskab til lyset og farven omkring os. Det sjælelige og åndelige bliver tilgængeligt i og med lys og farve.
Vi behøver ikke kende historien, vi kan opleve lysets og mørkets samspil i utallige situationer i vores eget liv.
Det åndelige er blevet virkeligt ved hjælp af vores egen aktivitet.  

Den længste nat – Lyset fra modsætninger.

Den længste nat – Lyset fra modsætninger.

Vintersolhverv. den 21. december 2020 kl. 11:03. 
Oprindelig nordisk naturforståelse bød mennesker at ære solen på denne dag, hvor den var mindst synlig. – I tillid til at den ville vende tilbage med lys og varme. I solens fravær måtte mennesket opleve den i sit indre: Det indre lys og den indre varme. Lysets mysterium, hvor sommerens ydre forvandles til vinterens indre oplysning. En viden om og en erkendelse af at menneske og verden hører sammen.
At de er polariteter, der gensidigt betinger hinanden og som opleves igennem årets rytmer.

På denne dag er solhverv ledsaget af et sjældent fænomen:
Jupiter og Saturn mødes på aftenhimlen.
Man kan se dem på himlen mod sydvest i aften efter solnedgang  kl. 15:38 og inden de sammen går ned under horisonten kl 18:12! 
Billedet ovenfor skal illustrere de to planeter: Jupiter som den kølige, Saturn som den varme.
De to planeter kan opfattes som polære modsætninger: Saturn en gigantisk gasplanet med fast stof kredsende omkring sig i de karakteristiske ringe, Jupiter, solsystemets største, med en samlet masse som alle andre planter tilsammen. Saturn udsender et blidt lys, Jupiter et køligere. 
Saturn og Jupiter har nærmet sig hinanden gennem længere tid, og præcis i dag står de nærmest hinanden. Det er den ‘Store Konjunktion’ der kun optræder på himlen hvert tyvende år. 
Astronomer har beregnet deres møde for meget længe siden. Himmelfænomenerne kan forudsiges – modsat hændelserne blandt os mennesker, hvor vi end ikke kan forudsige, hvordan vi kan leve med hinanden om få dage! 
Men Jupiter-Saturn mødet minder os om, at to sider mødes i os selv.

Rembrandt: Selvportræt  (1655)

I den gamle astrologiske opfattelse kan man finde, at Jupiter står for at erkende og ordne kosmos, Saturn for den indre  indlevelse og modenhed. Denne polaritet kan genfindes i:

Menneskets ansigt.
I barndommen og ungdommen er menneskets ansigt overvejende symmetrisk. Fra puberteten og i voksenalderen bliver det i stigende grad asymmetrisk.Ofte på den måde at højre ansigtshalvdel har en tendens til at blive aktivt udad, betragtende og erkendende, venstre halvdel får derimod en tendens til at være indlevende, forstående, følsom. Nogle ser i dette en ‘spejling’ af Saturn- Jupiter. Mennesket er ikke enten erkendende eller indfølende, men altid begge dele, således at det er individet selv, der veksler mellem de to poler. 
Rembrandt har set og forstærket dette i sine selvportrætter. Betragt det nøje og du kan lære dig at iagttage forskellene hos dig selv og andre.(Du kan hente billedet i stor opløsning her )
Måske har du prøvet at se på et foto af dig selv? Det virker i begyndelsen fremmed, fordi du er vant til at se dit ansigt spejlvendt?
Helt fremmed bliver det, hvis du fra et foto tager en kopi af den ene side af et ansigt fotograferet direkte forfra spejlvender det halve ansigt og sætter billedet sammen af de to højre- eller venstre- sider.

Du kan anse de to  ansigtshalvdele som polære: De betinger gensidigt hinanden. De udgør forudsætningerne for en frugtbar dialog. Dialogen må udspille sig mellem polariteterne og vil søge hen imod en ‘syntese’, hen imod personligheden selv. Denne samtale udspiller sig bestandig som en indre dialog: jeget afvejer hensyn og forståelse i forhold til  erkendelse og viden
I denne jule- og solhvervs-tid præget af Jupiter-Saturn konjunktionen i kosmos er det velanbragt at føre samtalen på tre planer:

  • På det indre plan, samtalen med ‘mig selv’. 
  • På det sociale plan: Samtalen med de andre   og
  • På det helt store plan: samtalen med kosmos: 

Samtale med ‘mig selv’: Hver af os må bestandigt afveje erkendelse og medfølelse.
I coronatider: Leve efter reglerne eller biologien. 
Samtale med de andre: medmennesker står (mindst) lige så splittede overfor både sig selv og verden som du selv gør. Men på mangfoldige forskellige måder. Mange lider afsavn, fanges af angst, tør ikke håbe længere. Alt med god grund. Selv om vi bør undgå fysisk kontakt har vi rige muligheder for at dyrke social kontakt. Vi kan tale sammen. Lytte til hinanden. Opbygge sjælelige og åndelige fællesskaber. 
Samtale med verden:
‘I mennesket kommer verden til bevidsthed om sig selv’ skal Hegel have sagt.
Vores bevidsthed er ikke udenfor verden, men en del af verden, måske endda den mest lovende del. Vores forståelse er ikke et isoleret titilfældigt (subjektivt) billede af verden udenfor, men – som Hegel-citatet siger – det centrum, hvor verden forstår sig selv.
I dialogen med verden kan vi forstå dens væsen – og regulere vores adfærd overfor den?

Solhvervstiden og juletiden kan gå hånd i hånd. 
I ønskes en glædesfuld tid. 

Ove Frankel